I ka´selv være awesome ;-)

16/7/2016 | Forfatter: René Wiborg | Fotograf: Poul Nyholm
I Think You´re Awesome, Klostertorvet, 16/07 14:00

Da bandet spillede sidste nummer, havde jeg fugtige øjne. Så er det sagt.

De seks yngre mænd på Klostertorvets scene lørdag eftermiddag ramte plet inden i mig med deres hypnotiske toner og gentagne, storladne temaer.

Det var mere post-rock end jazz. Instrumentalt og spillet med rockens instrumenter, men vi hænger os ikke i genrer. I Think You´re Awesome blandede kortene i kompositioner fra Jens Mikkel, bassist og underfundig spasmager.

De kalder det selv indiejazz, og der var da også flere hipsters end vanligt på Klostertorvet. Her var der, trods lidt dryp, godt fyldt. Og de fleste blev.

Den fremragende huslydmand Kaspar Vorbeck havde klædeligt skruet op, nu vi bevægede os ind i rockland.

Første nummer kunne – som meget af repertoiret - være soundtracket til en melankolsk film, hvor vi for eksempel følger et bøgeblad, der blæser gennem trætoppe, myretuer, marker og lander på ryggen af en ko. Og måske bliver spist. Af en anden ko. Eller en øgle.

Kapelmesteren på sin groovy, distinkte bas - med Telecaster-cut - styrede løjerne sammen med de to slagtøjsspillere Andreas Skamby og Frej Lesner, der swingede sejt.

I numre som ”Jeg vil ikke hjem”, ”Øresund Baby”, ”Alting hele tiden” og “The Short version of the Serenity Prayer” var der elementer fra jazz, Americana, world, syrerock, disco, salmer og ambient.

Der var fabulerende plingplin- temaer, som vævede sig ind og ud mellem hinanden. På skift spillet af guitar, piano og synth ved Alex Jønsson, Lars Fiil og Kasper Staub. Enkelt, atmosfærisk og repetitivt med pumpende beats.

Trods mange genreinput, var fællesnævneren figurerne, som gentoges i det uendelige og gradvist fik mere og mere krymmel på. Lydfladerne voksede i intensitet og volumen - og inden i mig. Der var også de mere enkle og lyriske, pianodrevne numre.

Det lyder måske højpandet og utilgængeligt. Slet ikke. Og særligt ikke, når vi mellem numrene oplevede frontmand Jens´ charmerende glæde og humor:

”Der har lige været jazzfestivaler i København og Aarhus. Det er de to uger, hvor vi har noget at lave. De næste 50 uger har vi så fri …”.

Han fortalte også, at ”Be kind to your Neurosis” er bandets hit. ”Over 10.000 afspilninger på Spotify. Det giver 40-50 dollars til mig som komponist”, afslørede han til moro for publikum.

Og det med tårerne i skribentens øjne? Jeg blev så befippet over at opleve sådan en indre ro, velvære og varme, at jeg slet ikke fangede titlen på det sidste nummer. Men efter at ha´ lyttet til de skiver, jeg købte til spotpris på pladsen, tror jeg, det er ”No 5 with a Bullit”. Good stuff!