Lynangreb fra oven

17/7/2016 | Forfatter: Rasmus Espersen | Fotograf: Poul Nyholm
Ibrahim Electric , Bispetorvet, 16/07 20:00

Powertrioen Ibrahim Electric lukkede og slukkede jazzfestivalen med et brag af et musikalsk festfyrværkeri.

For en uge siden spillede Ibrahim Electric deres samlede værker ved en seks timer lang maratonkoncert i København. Det var således et band i storform, der gæstede teltet på Bispetorvet til en kort koncert på halvanden time.

Vi fik topformen at mærke lige fra start af med ”Attack From Above” og ”Endangered Beat”. En kraftfuld duo, der for de fleste bands ville udgøre en koncerts absolutte højdepunkt mod slutningen, indledte blot festen i teltet. Barren blev sat højt fra start.

Jeppe Tuxen sad i sit flotte møbel af et Hammond B3 og spillede bassen med fødderne, mens hænderne hamrede rundt i vellydende vildskab, lokomotivet Stefan Pasborg håndterede trommesættet i hæsblæsende hast med en præcision, der synes menneskeligt umulig at have tid og overskud til, og Niclas Knudsen dansede med sin Telecaster ind og ud af genrer og lyde med en følt selvfølgelighed.
 

Efter 40 minutter tog trioen endelig en pause lang nok til at tage luft ind, inden Knudsen annoncerede ”African Painkiller”. På ”Der Alte Das Boot” og ”Blue Balls” fik Ibrahim Electric publikum i det allerede taktfast gyngende telt på Bispetorvet til både at råbe og klappe med. Aldrig før har jeg hørt et band være i stand til at aktivere sit publikum på så kyndig vis. Der blev skrålet af hele hjertet og klappet med både rytmisk og taktfast. Den slags plejer ellers at lyde som en sæk kartofler på vej ned ad trapperne. Men ikke i aften. Ibrahim Electric havde publikum i sin hule hånd, og det var bestemt deres musik og ikke øllene, der fik teltet til at vugge.

Efter en hæsblæsende kamp med stigende tempo imellem Tuxen og Pasborg, ligesom de da måtte stoppe, fordi det ikke kunne blive vildere, blev Pasborg skudt af i en trommesolo. En urkraft blev sat fri, kræfterne måtte simpelthen komme et andet sted fra end denne sortklædte herre. Han havde jo spillet uafbrudt i mere end en time! Alverdens trommeslagere kan være glade for, at musik ikke er en konkurrence. Så havde de nemlig tabt.
 

Endelig kunne den flittige trio gå fra scenen efter en kraftpræstation uden stop – blot med skift i musikken. Men de var kun lige kommet om bag scenen, før de måtte på den igen og slutte af med ”Absinthe” – komplet med endnu flere soloer og fremragende samspil mellem Knudsen, Pasborg og Tuxen. Publikum ville dog ikke stoppe med at synge temaet fra ”Absinthe”, så selvom Knudsen bad om nåde, måtte Ibrahim Electric op endnu engang og uden sko til ekstra-ekstranummer og udgyve de absolut sidste dråber blod, sved og tårer.

De spillede bestemt ikke som om, de havde givet alt, hvad de havde i halvanden time. Men det havde de. Trioen sluttede således lige så fremragende friske, som de startede. Som publikum måtte vi bukke os i støvet. Hvordan Ibrahim Electric kunne gennemføre en så gennemført koncert, kan kun dopingkontrollen vide.