Afslutning på Atlas 2016

10/8/2016 | Forfatter: Claus Strøm | Fotograf: Hreinn Gudlaugsson
Nate Wooley Quintet, Atlas, 16/07 21:00

Nate Wooley Quintet spyttede den sidste dråbe af jazz på Atlas ud.

Atlas er et svært spillested. Hvis der er fuldt hus, er stedet perfekt til en koncert med op til 300 mennesker. Jeg har været til Jakob Bro, Aarhus Jazz Orchestra og andre koncerter, hvor rammerne har været perfekte.

Spørgsmålet bliver bare, hvad man gør, når der kun kommer en 20-30 mennesker, som måske godt kunne fylde en café op, men stadig får Atlas til at se tomt ud? Det skaber en en effekt af, at der er for langt mellem musikerne og publikum, og samtidig virker rummet enormt til sit formål. Læg dertil et stort personale og lang afstand til baren. Det bliver ikke ligefrem hyggelige rammer. Læg dertil, at der spilles indierock og alt andet end jazzmusik før og efter, at musikerne har været på scenen.

Nok brok herfra, for efter det indledende surmurleri har jeg kun rosende ord tilbage til koncerten. Efter de lidt hårde ord om Atlas, må jeg bløde lidt op og sige, at de leverer god lyd, god service og har nogle fremragende bløde sofaer, man kan læne sig op ad her sidst på festivalen.

Hele ugen har jeg glædet mig til at høre vibrafon, da vi har at gøre med intet mindre end en vibrafon-kontrabas-tromme-basklarinet-trompet-sektion af musikere. Min forventning bliver bestemt ikke skuffet, da vibrafonen starter med bløde akkorder fra pop-nummeret "Old man from the farm" af Randy Newman. Orkesteret er ret usædvanligt. De spiller så at sige ret avantgarde, men alligevel strukturerede numre med soloer og fast rytme.

De er svære at sætte i bås, og Nate Wooleys helt fantastiske evne til at forbinde sig med publikum, skaber en meget tæt forbindelse i rummet, og jeg har på fornemmelsen, at folk gør sig ekstra umage for at sætte sig ind i musikken, fordi han er så elskelig med sin blanding af følsomhed, intelligens og humor mellem numrene.

Der bliver spillet adskillige Wynton Marsalis-numre, som Nate beundrede dybt i sin barndom, heriblandt "Hesitation" og "Defayo's Dilemma". Det skaber i starten stor forvirring hos mig, da Marsalis ikke er specielt avantgarde og senere hen har stået for en decideret neoklassicistisk tilgang til jazz, hvilket den musik, vi hører i aften, er alt andet end.

De åbner numrene op, og alle undtagen trommeslageren får deres solosektion. Vibrafonist Matt Moran bruger bue på sin vibrafon, hvilket jeg aldrig har hverken set eller hørt før, og vi får lange overtonesekvenser fra basklarinettist John Sinton. Andre gange får han instrumentet til at lyde som en australsk didgeridoo, og vi får i det hele taget et utrolig varieret billede rent klangligt.

Musikerne er dygtige performere, og hver gang der er en feature på en bestemt del af orkesteret træder de andre ud eller væk, så fokus er fuldstændig på dem, de spiller. Orkesteret lyder sammenspillet, som en enhed, og hvert bandmedlem får lige meget opmærksomhed, som eksempelvis bassist Eivind Opsvik, der under nummeret "Pearl" spiller en smuk buesolo.

Efter store klapsalver fra det smalle publikum, spiller de ekstranummeret "The Heavyness". Begrebet the heavyness er den følelse, man har af at ville låse sig inde i sit værelse for at græde, hvilket man jo passende kan gøre lige her efter festivalens afslutning. En forfriskende koncert med dejlig halvflækket jazz, som vor Ornette lavede den.

Jeg siger tak for i år og har her en ganske kort opsummerende liste over fantastiske og mindre acceptable situationer på årets festival:

• Godt altsaxofonspil i år fra blandt andre Benjamin Koppel og Simon Balvig. Lillebroderen til tenoren kan altså noget særligt klangligt, som er værd at lytte efter.
• Steffen Brix på fairbar. Hold da op, hvor han trykkede den af! Ham bør man lytte til næste år, hvis man vil høre guitarlir på rigtig, rigtig højt niveau!
• I år anmeldte jeg én(!) kvinde ud af 28 musikere. Det er en frygtelig strukturel ulighed, der bør arbejdes på fra festivalens side at rette op på!
• Den der brummende fadølsvogn på Klostertorvsscenen, behøver den nævnes?
• Et varieret program til alle aldre og præferencer og til en meget billig pris.

Vi ses til næste år!