AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Svensk Skønsang og Jazz på Atlas

Svensk Skønsang og Jazz på Atlas

19/7/2018 | Forfatter: Dorte Buur Pedersen | Fotograf: Barbara Alexandersen
ENSEMBLE EDGE & The Jan Johansson Tribute - Nye Spor, Atlas, 18/07 20:00

Se fotogalleri fra koncerten


Gennem tiden er meget musik blevet fusioneret, men i går aftes bød Atlas på noget så usædvanligt som en fusion mellem klassisk korsang og jazz.


 

I en hyldest til den svenske jazzpianist Jan Johansson, der gennem sin karriere indspillede adskillige album med folkeviser, havde ENSEMBLE EDGE og The Jan Johansson Tribute (bestående af Calle Brickman, Andreas Fryland og Matthias Flemming Petri) sammensat en program af Jan Johansson- arrangementer.

Koncerten lagde stærkt ud med Fantasi over Gånglek från Älvadalen, som blev spillet af jazzmusikerne. Senere kom korsangerne på banen og gav deres flotte versioner af blandt andet Visa fra Jamtland, Visa från Utanmyra og Emigrantvisa. Sangene havde et drømmende udtryk, melodisk og afdæmpet.

Den estiske sanger Karmen Roivassepp var et nyt, men meget positivt bekendtskab for mig. Hendes stemme passede perfekt til de svenske viser. Vi fik også et enkelt nummer på russisk – Kvällar i Moskvas förstäder.

Musikerne og korsangerne var uforberedt på at publikum ønskede et ekstranummer, men de kom heldigvis ind igen og spillede den smukke Visa från Utanmyra en gang til, og det gjorde slet ikke noget. Den kunne i allerhøjeste grad tåle et genhør.

Jan Johannson døde i en alt for tidlig alder, men nåede at efterlade sig en skat af sange, som lever videre i bedste velgående, og koncerter som denne er med til at holde hans musik i live

Det var en helt igennem dejlig aften og et utrolig vellykket samarbejde mellem to stilarter. Som jeg hørte en dame sig på vej ud: "Nej hvor var det godt". Det havde hun fuldstændigt ret i.

Koncerten var første del af "Nye spor - når jazz og klassisk mødes". Der vil være yderligt tre koncerter:

I Helsingør Theater 20/7 kl. 20 med Guitar vs. Guitar, i Aarhus Domkirke 20/7 kl. 23 med AUT-ensemble feat. Okabe & Seyer-Hansen og på Hotel Carmel 21/7 kl. 15 med Aarhus Sinfonietta.



Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C