AARHUS JAZZ FESTIVAL
July 13 - 20 2024
Onsdagen på Aarhus Jazz Festival

Onsdagen på Aarhus Jazz Festival

12/7/2023 | Forfatter:


God formiddag Vi er klar med en rigtig jazzonsdag til jer. I dag slår vi dørene og græsplæne op til Musikhuset swinger


Allerede klokken 13 kan du høre sidste års vinder af Aarhus Jazz Talent Pris, vibrafonist Victoria Holde Søndergaard sammen men hendes band Baryl. Det er børnejazz og det bliver helt sikkert super hyggeligt. Det foregår foran jazzcontaineren Kissa midt i Musikhusparken.
Se mere her

Klokken 15 kan du trippe indenfor i Musikhuset storslåede glasfoyer og opleve Danmarks ubetinget største, mest eksperimenterende og ikke mindst mest legesyge rytmiske ensemble Blood Sweat Drum + Bass (BSD+B) præsentere frugten af de seneste godt 20 års genreblandende samarbejder og koncertproduktioner. Musikken er arrangeret specielt til denne lejlighed af Jens Christian "Chappe" Jensen i tæt samarbejde med solisterne og Palle Mikkelborg.
Se mere her


Gik du glip af Maria Faust fantastisk smukke Mass of Mary i Sankt Lukas kirke i går aftes, så har du muligheden for at opleve hende i dag kl 15 på Dokk1s koncertsal. Her spiller hun med sin trio og får selskab af Jacinta Madsen. Der i en årrække arbejdet med formidling til børn og unge, blandt andet på den populære tv-børnekanal Ramasjang. Sideløbende med dette har hun eksperimenteret med at skabe musikken om til billedkunst – og omvendt. Har du mindre børn og svært ved at komme ud til eksperimenterende koncerter om aftenen, så er det denne koncert, du skal til i dag. Her er børn nemlig mere end velkomne. Det er nmelig en del af vores nye format Lillejazz, hvor du kan opleve eksperimenterende koncerter i børnevenlige rammer. Men man er også velkommen uden børn.
Se mere her

Du kan også opleve Maria Faust på det store lærred ned i Øst for Paradis i dag, hvor vi viser den intense dokumentar om Maria Faust kl. 19.30
Se mere her

Er du i det hele taget til de meget intime koncertoplevelser, så kan du i dag også komme på besøg hjemme i jazzsangerinde Camille Dayyanis egen stue. Her holder hun nemlig koncert. Hun har inviteret sin søster Samira, som er cellist i Copenhagen Phil og Fredrik Lundin, som er en en af Danmarks mest legendariske jazzmusikere. Det foregår i Brabrand kl 19.30
Se mere her

Nede i Sydhavnen på Det 3. Rum kan du igen i dag opleve en frit improviseret koncert. Den schweiziske pianist Margaux Oswald og den danske saxofonist Lotte Anker mødes for anden gang i en frit improviseret koncert. Det bliver et møde af højeste klasse, som du ikke vil gå glip af. Det er kl. 21
Se mere her

Holder du mest af, når det swinger som i New Orleans, så skal du tage ned i Vestergade til Casa V58 i eftermiddag kl. 15.  Her kan du opleve Lars Dalsgaards New Orleans Memory. Det fem mand store band tager afsæt i creolernes jazzmusik og spiller særlige New Orleans-kompositioner og -arrangementer. Blandt andet er melodier som Wolverine Blues og The Pearls af Jelly Roll Morton på programmet.
Se mere her

Kl. 19 er der Groovy, følsom og sjov triojazz i A-huset på institut for x (bag Godsbanen). Lukas Loeb feat. Christina Dahl & Siv Øyunn er et nyt projekt, som her for første og måske sidste gang kan opleves live. Musikken prøver at være alt det, Lukas godt selv kan lide: groovy, følsom, sjov og lærerig.
Se mere her


Aarhus Jazz Orchestra går i gang med deres store fejring af Thad Jones  feat. Dennis Mackrel i dag
Se mere her

Det var bare et lille udpluk, af hvad du kan opleve i jazzens Aarhus i dag. Du kan finde koncerter, der passer lige præcis til dig humør lige her: Gå på opdagelse i programmet:



Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C