AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Vindere af Aarhus Jazz Festivals fotokonkurrence 2016

Vindere af Aarhus Jazz Festivals fotokonkurrence 2016

12/9/2016 | Forfatter:


De tre priser går til Richard Andersen, Poul Nyegaard Hald og Poul Nyholm. Til lykke!


 

Årets jury, som består af fotograf Axel Schütt (Aarhus Stiftstidende) og grafiker Inge Lynggaard Hansen, har udvalgt årets tre bedste billeder fra jazzfestivalen. Her viser vi de tre vinderbilleder og juryens begrundelser.

 

Førsteprisen går til fotografen Richard Andersen.

”Drama, spænding og et kraftfuldt blik”. 

 

Et foto behøver ikke altid at være skarpt for at være godt. Trods vanskelige lysforhold og dans i heftigt tempo er det lykkedes fotografen at skabe et billede med action, drama og spænding – i en stor flot bevægelse med et kraftfuldt blik ud mod iagttageren.

 

Præmie: Finn Nygaards festivalplakat 2016 størrelse 100x70 og to billetter til ”Buchanan Requiem” for kor, bigband og symfoniorkester i Aarhus Domkirke lørdag 19. november 2016 kl. 16.00. Billetterne er sponsoreret af Aarhus Jazz Orchestra.

 

 

 

Andenprisen går til fotograf Poul Nyegaard Hald.

”Næste generation af jazzmusikere”

 

Billedet af den lille purk er taget i børnehøjde, hvilket knytter iagttageren tættere på drengen. Han spiller på bas i samme størrelse som sig selv og synger med hjerte og indlevelse. Den næste generation af jazzmusikere er på vej.

 

Præmie: Finn Hjernøes børnejazzplakat i størrelse 100x70 og to billetter til koncert på Kunsthal Aarhus Søndag 13. november 2016 kl. 17.00 med Dørge Becker Carlsen & Aviaja Lumholt & Anders Provis ”Nordlys på klanghimlen”. Billetterne er sponsoreret af Jazzselskabet i Aarhus.

 

 

 

 

 

 

 

Tredjeprisen går til fotograf Poul Nyholm

”Hjertet sidder i øjet”

 

Hjertet på denne jazzmusiker sidder i smilet og øjnene. Et fastfrosset øjeblik fra en superfed stemning, som man ikke behøver at have været til stede for at kunne føle. Varmen stråler ud mellem instrumenterne og viderebringer glæden ved musikken. 

 

Præmie: To partoutkort til 11-Tsuki 24. – 26. november 2016 kl. 20.00-24.00 med tre koncerter hver aften på Tape, Mejlgade 53. Billetterne er sponsoreret af Sun Ship, Phonognom og Jazzselskabet i Aarhus.



Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C