AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Boblende børne-funk

Boblende børne-funk

17/7/2017 | Forfatter: Lars Borup | Fotograf: Lora Stoykova / Albert O. Meier
Astro Buddha Agogo – Børnejazz , Bispejazz - Bispetorvet, 17/07 10:30

Se fotogalleri fra koncerten


Astro Buddha Agogo hedder bandet der styrede løjerne. En klassisk jazzet orgeltrio, som i dagens anledning havde tilsat snak, historier, klap, råb og meget andet.



Der var stuvende fyldt i Bispejazz- teltet og barnevognsparade langs hele det store telt. Indenfor gyngede og swingede det med New Orleans funk, gospel, afrikansk inspireret musik og meget andet som kan skabe livsglæde.

Astro Buddha Agogo hedder bandet der styrede løjerne. En klassisk jazzet orgeltrio, som i dagens anledning havde tilsat snak, historier, klap, råb og meget andet. Trioen er Dan Hemmer (orgel), Anders Holm (trommer) og Michael Blicher ( tenor-, altsax og fløjte) og manden, der styrede publikum med sikker hånd.

Der blev arbejdet med små midler, men med stor effekt blandt publikum. Fra første tone var der gang i teltet. Der blev bygget en musikalsk sandwich med publikum på toppen. Vi var til gospelgudstjeneste, på besøg i Afrika, og til sidst stod alle op for at danse, klappe og meget andet. Børnene deltog aktivt i det hele, men også forældre og bedsteforældre deltog aktivt i samspillet med bandet.

En swingende, hæsblæsende og livsbekræftende oplevelse. Fra Bispetorvet flyttede Astro Buddha Agogo til Klostertorvet, hvor de fortsatte med deres dynamiske triomusik – dog med mindre snak og show.

I Bispejazz-teltet er der børnejazz alle hverdage kl. 10.30.

 



Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C