Laura og hendes bordherrer

18/7/2017 | Forfatter: Jørgen Nielsen | Fotograf: Jørgen Nielsen
Laura Crema & Mads Bærentzen Trio, Bispejazz – Bispetorvet, 18/07 16:00

View photogallery from this concert

Kontrabassister på job i indre by ligger under for et tilbagevendende problem. Hvor skal jeg stille bilen, mens jeg spiller?

Peter Vuust mente at have fundet et sted til køretøjet, men midt under præsentationen af musikerne inden koncerten med Mads Bærentzens trio og sangerinden Laura Crema forsvandt den multitaskende bassist og forsker fra scenen. Mads Bærentzen måtte i gang med den vanskelig disciplin at træde vande for åben mikrofon. ”Forhåbentlig finder han et andet ulovligt sted at holde” lød det. Og så blev de fuldtallige og lagde ud med Bye Bye Blackbird for ligesom at blive rystet lidt sammen.

Dagens solist, Laura Crema fra Vancouver, er i landet på initiativ af en dansk fan, og er en rutineret sangerinde med et repertoire, der rummer både standards og originalkompositioner, som hun har skrevet tekst til sammen med canadiske musikere. Som omrejsende solist er det et vilkår så at sige at få en ny bordherre hver dag, og konversationen kan forløbe mere eller mindre utvungent.

De tre lokale musikere med far og søn Peter og Mikkel på hhv. bas og trommer samt Aarhus Jazz Orchestra's mangeårige pianist er ikke sådan at bringe på glatis og styrede sikkert igennem The very thought of You, Falling in love with Love og I´m gonna sit right down and write myself a Letter.

Junior Vuust så ud, som om det hele ragede ham en høstblomst, og havde i dagens anledning taget sin mest krøllede skjorte på, men spillede trommer som en garvet prof. Der skal jo også være plads til forbedringer.

Originalkompositionerne Blue Mist og Summit sluttede første afdeling og holdt et niveau, der gav publikum lyst til at blive hængende.

”Vi er stemt videre” konstaterede Mads, inden trioen indledte andet sæt med en super hårdtswingende udgave af All the Things You are, efterfulgt af ét af dagens smukkeste sange, Serafina. En sang skrevet til Laura Cremas datter, der sad i teltet og filmede mor på smartphone.

Her viste Peter Vuust endnu engang sine evner for at spille melodiske soli, ligesom Mads Bærentzen konstant brillerede med spændstigt opbyggede soli, der fik Laura Cremas øjne til at stråle af begejstring.

Den føromtalte konversation mellem sammenbragte gled nu utvungent. Smilene nåede øjnene, selv da Jobims Waters of March blev afviklet i et rigelig optimistisk tempo. Et meget imødekommende eftermiddagspublikum kvitterede for koncerten med stående ovationer, og Laura Crema viste konduite og lukkede af med sin kernekompetence i form af balladen The Meaning of the Blues.