AARHUS JAZZ FESTIVAL
July 13 - 20 2024
Babcocks tre-fire disciple

Babcocks tre-fire disciple

20/7/2017 | Forfatter: Carl Ancher Pedersen | Fotograf: Carl Ancher Pedersen
Babcocks Disciples, VinDanmark, 20/07 16:00


Vellydende versioner af Jimmy Van Heusen-hits m.m.



Vel indenfor i VinDanmarks hyggelige vinlager/café i Lystbådehavnen når min ledsager og jeg lige akkurat at undre os over, at der kun er tre musikere på det lille sceneareal bagest i caféen. "De der Babcoks Disciples – er de ikke en kvartet?".

Jo, og forklaring følger hurtigt fra saxofonist MIchael Bladt, der sammen med bassist Jens Jefsen og trommeslager John Riddel er klar til at gå i gang. Modsat guitarist Jens Christian Kwella, som netop er blevet færdig med at spille en anden koncert under Aarhus Jazz Festival. Angiveligt er han på vej, men der er immervæk et stykke fra Klostertorvet og herud på "Øen". 

Vi og de andre publikummer ta'r det pænt. Vi ved godt, at det handler om at smede, mens jazzfestivalen er varm. Der skal spilles nogle koncerter, når muligheden byder sig – og Aarhus Jazz Festival er alle tiders lejlighed til at komme ud at spille og møde jazzpublikummet. Dertil kommer, at det immervæk er betydeligt sværere for topprofessionelle jazzmusikere at holde det økonomiske skind på næsen end for middelmådeige rock- og popmusikere. 

Det planlagte repertoire er arrangeret for den fulde besætning, så trioen træder vande, mens vi venter på den fjerde discipel. Og ham der  Babcock hører vi ikke noget til i det første korte sæt. Vi får derimod en fin version af standarden "Have You Met Miss Jones?", som gav inspiration til John Coltranes "Giant Steps". 

Flabede Michael Bladt mener – at dømme efter alderssammensætningen i lokalet – at vi trænger til at høre "Gå med i lunden"! Heldigvis i en så jazzet og elegant improviseret version, at vi kan leve med stigmatiseringen. 

I pausen dukker Kwella op og indleder andet sæt med forklaringen på bandnavnet. Amerikanske Edward Chester Babcock (1913-1990) skrev numre på stribe, men solgte ikke en eneste. Indtil den dag, hvor han fik den lyse idé at skifte sit rigtige navn ud med pseudonymet Jimmy Van Heusen. Så kom der gang i sagerne, og hit efter hit blev langet over disken. Mange af dem blev annekteret af kendte jazzmusikere og skrev sig efterhånden ind i den store amerikanske jazzstandard-sangbog.

Kwella fortæller, at Babcock var en alsidig herre, der - når han ikke komponerede eller testede jagerfly for det amerikanske luftvåben (!) – dyrkede et nært venskab med Frank Sinatra. Babcock var angiveligt blandt de få, der var i stand til at drikke den berømte crooner under bordet. 

Frank Sinatra gjorde gengæld ved at synge flere af Babcocks / Van Heusens sange og gøre dem kendte. Eller rettere numre, for teksterne overlod Babcock trygt til andre. 

Nu er det langtfra snak det hele. Disciplene lader gavmildt de liflige Babcock-toner fylde lokalet. Kwella rammer ikke forkert i sin sammenligning af Babcock med hans samtidige danske komponistkollega Kai Normann Andersen, der også var kendt for sine gode melodier. 

"Polkadots And Moonbeans" er første nummer i perlerækken – i originalt arrangement, "for det kan dårligt gøres smukkere", menerKwella. Men der er jo ingen grund til at gøre det let, når man som disse musikere er i stand til at gøre det svært, så derefter følger "Like Someone in Love", som Bing Crosby gjorde kendt. Til forskel fra originalversionen dog ikke i 4/4-, men i 9/8-takt – bulgarsk inspireret af den koncert med Etnolab, som guitaristen netop kom fra, og hvor solisten var den bulgarske accordeonmester Filip Filipov. 

Efter et Frank Sinatra-hit – flere følger senere i sættet – kaster kvartetten sig i samme ånd sig over "It Could Happen to You", som Dexter Gordon omarrangerede og gav titlen "Fried Bananas". Men her bliver det spillet i 11/16-takt! "Vi har da spekuleret på, om det nu er en god idé", siger Kwella indledningsvist. Men sagt på jysk: Det gik nu meget godt. 

Solistisk dominerer Michael Bladt til en start, men her som i alle andre numre er der også fine soloindsatser fra de øvrige medlemmer af kvartetten. Caféjazzens svøbe er ofte den ivrige småpludren ved bordene, men her skal det siges – til VinDanmark-publikummets ros – at de formår at holde kæft og lytte på de rigtige tidspunkter, når musikken er allermest afdæmpet. Som under bassist Jefsens smukke, stilfærdige solo i dette nummer. 

De fire musikere præsenterer selvironisk hinanden som legender på den aarhusianske jazzscene. Nå, ja – yngstemanden John Riddel på trommer må nøjes med prædikatet "kommende legende", men han falder på ingen måde igennem i det toptunede jazzselskab. Det er vel heller ikke helt tilfædigt, at man har erhvervet sig den daglige trommetjans i byens højtprofilerede bigband Aarhus Jazz Orchestra. 

VinDanmark danner den hyggelige ramme om bl.a. denne vellykkede caféjazz-koncert. Godt inde i jazzugen kan jeg ikke lade være med at begejstres over, hvor meget god jazz, man kan høre uden at behøve at opsøge de store spillesteder.


Der er (gratis) caféjazz rundt i hele byen – med musik i alverdens genrer, men overalt leveret af musikere fra øverste hylde, hvad enten vi taler om etablerede stjerner på jazzhimlen eller unge talenter. 

Hvis man gider at slå ørerne ud, er det svært at undgå at blive jazz-discipel, hvis man ikke allerede er det. 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

 

 

 


 

 


 

 

  

 



Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C