AARHUS JAZZ FESTIVAL
July 13 - 20 2024
Fortryllende flamenco i verdensklasse

Fortryllende flamenco i verdensklasse

21/7/2017 | Forfatter: David Mehlsen | Fotograf: Poul Nyholm
Flamencolegenderne, Helsingør Theater - Den Gamle By, 21/07 20:00

View photogallery from this concert


Fredag aften fik jazzfestivalen besøg af flamencolegenderne fra Jerez. Det skulle vise sig at blive en mindeværdig koncert, der bød på både sang, dans og spil i en klasse for sig.



I februar 2017 blev den danske musikarv introduceret i Jerez af Poul Dissing og Kirstine Hastrup. Visionen for projektet var, at lade de to ambassadører føre den danske sangskat og den andalusiske flamenco sammen. Det var tænkt at Poul Dissing skulle være en bærende del i mødet mellem de to kulturer, men desværre tog projektet en uheldig drejning, da han efter blot kort tid i Jerez var ude for en slem faldulykke, som satte en stopper for planerne.

Projektet fortsatte dog uden den folkekære sanger, og fredag aften blev frugterne af den dansk-spanske forbindelse så alligevel høstet i Helsingør Theater i Den Gamle By. Det gamle teater dannede en intim ramme for den ældgamle spanske musik. Først på scenen var danske Nicolai Rosengreen, der spillede en flot, spanskinspireret variant af danske Den blå anemone, hvorefter de fire flamencolegender – guitarist Eugenio Iglesias, danserinde Manuela Vargas, sanger Guillermo "El Manzano" og danser Jairo Barrull – indtog scenen. Hver og én nulevende repræsentanter for historiske flamencofamilier.

Samtidig med, at de gjorde deres entré, tonede en video frem på bagtæppet, hvor førnævnte Dissing hørtes i samspil med flamencomusikere. Selvom lydsiden på filmen mildest talt ikke var imponerende, gav det trods alt en fornemmelse af, hvad Dissing kunne have givet til mødet mellem de to kulturer.

 

Respektfuldt sad legenderne på scenen og lyttede, mens Kirstine Hastrup også sluttede sig til dem og fortalte kort om den ærgerlige slutning på Dissings medvirken i projektet.

Nu slog andaluserne fra Jerez så de første toner an, mens primært Hastrup og Vargas’ sko smældede mod gulvet. Den let støvede duft og fornemmelsen af gamle tider i teateret passede flot til den ældgamle musiktradition.

 

Danserne havde intensiteten malet i ansigterne, mens hænder og fingre snoede sig over deres hoveder. Først følte man sig henledt til en sommernat i Sevillas snørklede gader for derefter at lade muntre toner danne billeder af livet i den andalusiske sommerhede.

En fortryllende intensitet og nerve var til stede både i de stille og i de mere heftige passager, og det smittede af på publikum, som i ægte flamencostil kom med tilråb under numrene. Klappene fortsatte pulserende, og adskillige gange fremkaldte de smertelige og klagende kærlighedssange sunget af “El Manzano” kuldegysninger.

Den ene virtuose indsats tog over efter den anden. Det gjaldt både sang, dans og guitarspil, der effektfuldt lod sig smitte af hinanden.

Efter pausen hørtes en smuk solofremførelse af Eugenio Iglesias, hvorefter vi for en kort stund vendte snuden mod Danmark. Nicolai Rosengreen sluttede sig til sin spanske guitarkollega og spillede melodier fra guitaristens vestjyske hjemegn, mens Kirstine Hastrup fortolkede med dans. Herefter fulgte et arrangement, som også indebar Sebastians Vårvise, som publikum sagte nynnede med på, da den fra tid til anden dukkede op. Elegant blandede de lyse nordiske toner sig med de mere varmblodede spanske klangfarver. Originalt, ikke-påtaget og bekræftende.  

Var man endnu ikke overbevist om, at flamencolegenderne virkelig er sande legender, så blev man det til sidst. Musikken drejede sig igen i den andalusiske retning, og bedst som man troede, at vi havde hørt det bedste, viste legenderne sig at have endnu et gear at give af. Danseren Jairo Barrull vendte atter tilbage på scenen.

Måbende og begejstret så publikum til, da dansen nåede nye højder, og fødderne på trods af Barulls statur smækkede og smældede hen over gulvet med en hastighed, som man ikke troede var mulig. Inspirationen musikere og dansere imellem steg til uanede højder, og vi sluttede med en bidende og næsten uudholdelig intensitet.

Straks efter den sidste akkord og det sidste tramp modtog flamencolegenderne og deres danske kollegaer stående bifald, pift og taktfaste tramp i gulvet. Det var den ægte vare, vi havde hørt. Det var fortryllende flamenco i verdensklasse.

NB!
Flamencolegenderne kan høres ved endnu en koncert lørdag aften kl. 20 i Helsingør Theater. Og denne gang med deltagelse af Povl Dissings søn, sangeren Rasmus Dissing. 



Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C