13. - 20. juli 2024
Garvede jazz-rockere skuffede
16/7/2017 |
Forfatter: Jørn Gade | Fotograf: Jørn Gade
Mike Stern / Randy Brecker Band feat. Lenny White, Train, 16/07 20:00
To ikoner fra jazzrocken gik søndag aften på scenen på Train.
En godt fyldt sal tog godt imod herrerne Mike Stern og Randy Brecker og deres to musikalske støtter. Herligt, at Train med dem fik internationale navne ind på nok en aarhusiansk musikscene i jazzfestivalen.
Det var dengang
I slut-60’erne blev jeg tændt på den amerikanske gruppe Blood, Sweet & Tears. Med deres helt klare jazzfeeling var de andet og mere end mange af den tids nye og undersøgende musikgrupper, der ville mere end bare være Beatles, Stones eller Beach Boys.
En af de helt centrale personer fra den gruppe var guitaristen Mike Stern. Hans lyd var anderledes, tæt og fræk. Siden fulgte en tid, hvor han arbejdede sammen med en række hver for sig spændende personer – heriblandt en Miles Davis. Men det var og er som solist, at han siden har gjort sig.
I førnævnte gruppe Blood, Sweat & Tears var der også en trompetist ved navn Randy Brecker – og helt ærligt, det lagde jeg dengang ikke mærke til. Hans navn dukkede først op for mig omkring 1975, da der kom en duo med navnet The Brecker Brothers.
Randy spillede her sammen med lillebroderen Michael, der betjente saxofonen. Det blev til lækker jazzrock og fussionsjazz i den tids stil. Brødrene var også med på en lang række plader med andre kendte kunstnere.
Duoens virke sluttede, da lillebroderen Michael døde af kræft for ti år siden. Det gav plads til en nyt og ret fast samarbejde mellem Randy Brecker og Mike Stern. Sammen og med fast backing er de nu aktive rundt om i hele verden med mange arrangementer.
Træthedstegn
Jeg kom til at tænke på de to musikeres historie, da jeg sad på Train og lyttede til Stern & Brecker. De kan noget, men læner sig også godt op ad deres musikalske fortid. Mange hurtige greb på guitaren – og nogle kortere soloer på trompeten.
Det er Mike Stern, der fører an og trækker læsset. Der er ikke mod- og medspil nok fra 71-årige Brecker, der denne aften sad tilbagelænet. Der var ikke meget swing i hans krop, sådan som der var Sterns lange duvende ben.
Selvfølgelig kommer alderen til os alle (hvis vi er heldige), men her var trætheden tydelig. Måske – som undskyldning – er det en lang turné, der trætter.
Men der var heller ikke meget kommunikation mellem de tre andre. Ved trommerne sad Lenny White. Han er ikke nogen ligegyldig person. Når man ser på hans cv, så kommer der navne som blandt andet Return to Forever og Weather Repport – og også et langt samarbejde med Miles Davis. Men der var ikke det liv i hans spil, som man møder ved en lang række af denne jazzfestivals andre grupper.
Mest spændende var måske bassisten Teymur Phell – på kun 30 år. Her var der ansatser til noget mere end bare at følge trop. Men gruppens ubestridte leder, Mike Stern, gav nok ikke den fornødne plads.
Skal der derfor uddeles om ikke kokkehuer så lyttebøffer, så bliver det ikke til så mange. Mike Stern, Randy Brecker og venner skuffede. Desværre!
