AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Årets program er klar

Årets program er klar

24/4/2018 | Forfatter: Aarhus Jazz Festival


Tjek ud, hvad du skal høre til sommer her på Jazzfest.dk – eller hent det trykte program på Godsbanen, Dokk1 eller i Musikhuset Aarhus.



Programmet er klar online, og du kan her på hjemmesiden gå på opdagelse i de 340 koncerter til årets Aarhus Jazz Festival 14.-21. juli 2018. På årets festival kan du f.eks. opleve Burt Bacharach (US), Melody Gardot & Aarhus Jazz Orchestra (US/DK), Claire Martin (UK/DK), Jakob Bro Returnings feat. Palle Mikkelborg (DK/US/NO), Gilad Hekselman Trio (IL/CA/US), Hailu Mergia (ET), Girls In Airports, Kira Skov & Maria Faust (DK/EE), Scandinavian Big Band Nights (DK/SE), Blood Sweat Drums + Bass, Wonderbrazz feat. Ida Nielsen & Kuku Agami, Ibrahim Electric, Skt. Pauls  Band, Arosia, Jesper Thilo, Daimi & Louisiana Jazzband og mange, mange flere.

I år er Aarhus Jazz Festivals 30 års jubilæum, og dette fejres naturligvis også med bl.a. street parade med Aarhus Jazz Festivals Jubilæums Brass Band og en særlig jubilæumskoncert på åbningsdagen i Bispejazzteltet. Desuden kan man opleve Stan Getz Tribute – en hyldest til den legendariske jazzsaxofonist, som var topnavn ved den allerførste Aarhus Jazz Festival i 1989. Der er også som altid koncerter for børn både i Bispejazzteltet og Børnejazz På Dokk1, og man kan opleve jazz og klassisk musik ved Nye Spor og The House Festival. Der er både gratis og betalingskoncerter, så der skulle være jazz for enhver smag og enhver pengepung. 

Rigtig god fornøjelse!

                    

Melody Gardot & Aarhus Jazz Orchestra           Gilad Hekselman Trio                               Jakob Bro Returnings

SE HELE PROGRAMMET HER

I menuen PROGRAM øverst på siden kan du sortere koncerterne efter dato, genre, bands, spillested og arrangør. Du kan også bruge søgefeltet til at finde bestemte koncerter, bands eller spillesteder.

Det trykte program er på gaden fra 23. maj 2018. Hent det hos Aarhus Jazz Festival, Godsbanen (Skovgaardsgade 3), på Dokk1 eller i Musikhuset Aarhus. Når jazzfestivalen nærmer sig, kan du også finde det på de forskellige spillesteder.

Du kan også læse eller downloade programmet her.

 



Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C