AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Lasse Gullin på en regnvåd søndag

Lasse Gullin på en regnvåd søndag

23/7/2017 | Forfatter: Jes Halding | Fotograf: Albert O. Meier
The Danish Lasse Gullin Society, Kunsthal Aarhus, 23/07 17:00

Se fotogalleri fra koncerten


Traditionen tro sluttede Jazzselskabet Aarhus sit bidrag til jazzfestivalen med en koncert i Kunsthal Aarhus.



En tætpakket sal kunne nyde musikken af den store svenske barytonsaxofonist og arrangør Lasse Gullin, udført at oktetten The Danish Lasse Gullin Society.

Det var med fem blæsere i front og en rytmegruppe, der først blev fuldtallig, da en dyngvåd trommeslager, Rasmus Lund, arriverede efter et par numre. Man skulle vel passe sit job i Cirkus Summarum!

Den centrale barytonsax blev varetaget af unge Aske Dragsbæk, som med sin lyriske tone passede flot ind i et musikalsk koncept, som i år har 25 års jubilæum.

Det var dog ikke den nordiske tone, der blev fremhævet, mere den tydelige påvirkning fra forbilledet Gerry Mulligan og hans transparante stil, og nummeret Ikarus On The Moon med indledning af barytonsax og trompet var en direkte hilsen til mesteren.

Der var genhør, et af de alt for sjældne, med pianisten Ole Kock Hansen, mens altsaxofonisten Jens Søndergaard som altid demonstrerede sin introducerende og vittigt kommenterende stil.

Det hele var i balance, alt klappede, og det gjorde publikum også.

Et flot punktum for en vellykket jazzfestival.



Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C