Himpel/Eskildsen Duo (DK/DE)

Himpel/Eskildsen Duo (DK/DE)

Jazz i fri bevægelse mellem velkendte og mere eksperimenterende tangenter.

Den tyske tenorsaxofonist Benjamin Himpel gæster årets jazzfestival og fejrer første udgivelse i duo-konstellation med pianisten Simon Eskildsen.

Benjamin Himpel spiller med et imponerende harmonisk overskud og er utrolig lydhør og melodiøs. Hans beherskelse af saxofonen gør hans spil legende let, flydende og opmærksomt. Disse egenskaber kommer virkelig til sin ret i duo-formatet, hvor der er god plads til at folde hele hans talent ud.

Simon Eskildsen har gennem en lang række forskelligartede musikalske projekter tilegnet sig en alsidig og sammensat spillestil. På én gang solidt funderet hos de store jazzpianister, og med en god portion swing, men også inspireret af arbejdet med afrikansk musik, klassiske fugaer og friere improviserede stykker.

I mødet med Himpel er alle døre åbne, og musikken kan frit bevæge sig ud af både velkendte og mere eksperimenterende tangenter.

Musikken er et mix af Himpels og Eskildsens kompositioner blandet med standarder og en dansk klassiker hist og her. Pladen 3rd Room er udkommet i april, og Himpel/Eskildsen Duo er brandvarme efter en lang forårsturné i Tyskland i forbindelse med udgivelsen.

Benjamin Himpel kan også opleves i andre sammenhænge i løbet af – bl.a. med sangerinden Karmen Roivasepp og som gæst hos AddisAbabaBand.

Line-up

Benjamin Himpel (t-sax), Simon Eskildsen (org)

  • Himpel/Eskildsen Duo

Info

18/07/2017

17:00
Entré Kr. 40


Koncertsted

HeadQuarters
Valdemarsgade 1
8000 Aarhus C
(+45) 28 11 71 44
booking@hqmail.dk
www.hq.dk
Vis på Kort

Arrangør

HeadQuarters
(+45) 28 11 71 44
www.hq.dk