AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Løvdal / Mogensen / Knudsen / Haugshøj ((DK)) - Photo:

Photo:

Løvdal / Mogensen / Knudsen / Haugshøj ((DK))

16:00

Jesper Løvdal (sax), Morten Haugshøj (g), Kenneth Dahl Knudsen (b), Anders Mogensen (drm)
Intens, koncentreret og nærværende jazz. Den allestedsværende jazzguitarist og komponist Morten Haugshøj har samlet nogle af landets ypperste jazzmusikere i en ny, spændende supergruppe, der til efteråret indspiller en ny cd med Haugshøjs musik. Haugshøj har tidligere udgivet tre cd´er i eget navn: Ojspremtikken (2004), Clarity (2010) og senest Art Break (2014). Til koncerterne under Aarhus Jazz Festival kan du opleve de første live-optrædener fra den nye gruppe, der skal spilles godt og grundigt sammen. Du kan forvente nogle koncerter med en intens, koncentreret og nærværende atmosfære, hvor nye, spændende horisonter skal erobres og kigges på. Der bliver leget og eksperimenteret med den altovervejende nye musik, men forhåbentlig udmunder legen i en struktureret koncert med god, spændende, ny og til tider svær musik, som bliver leveret med masser af virtuositet, nerve og overskud. Ved denne koncert er Kenneth Dahl Knudsen afløser for kvarttens sædvanlige bassist Thomas Sejthen.

Læs mere om Løvdal / Mogensen / Knudsen / Haugshøj


Arrangør
VinDanmark
91 25 25 31
Billetinfo
Fri entré

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C