AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Babcocks Disciples ((DK)) - Photo:

Photo:

Babcocks Disciples ((DK))

16:00

Michael Bladt (t-sax), Jens Christian Kwella (g), Jens Jefsen (b), John Riddell (drm)
En hyldest til Edward Chester Babcock, bedre kendt som Jimmy van Heusen. En lang række af de bedste jazzstandards bærer komponistnavnet Jimmy Van Heusen. Komponistens rigtige navn var dog Edward Chester Babcock, men det lykkedes ham ikke at sælge en eneste sang, mens han benyttede det navn. I dette orkester samles fire af byens bedste musikere for at dyrke deres beundring for og kærlighed til van Heusens kompositioner. I respekt for originalerne har guitaristen Jens Christian Kwella lavet nye arrangementer af de oprindelige sange, og de vil blive fremført med både håndelag og inderlighed. Man vil kunne høre nye versioner af standarder som "It Could Happen to You", "Darn That Dream", "Like Someone in Love", "Polkadots and Moonbeams" og mange andre. Musikerne i kvartetten har alle en lang række cd-udgivelser bag sig og kan til daglig høres i flere af landets førende jazzorkestre.

Læs mere om Babcocks Disciples


Arrangør
VinDanmark
91 25 25 31
Billetinfo
Fri entré

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C