AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Wes Montgomery Tribute ((DK)) - Photo:

Photo:

Wes Montgomery Tribute ((DK))

22:00

Morten Haugshøj (g), Adrian Christensen (b), Ulrik Bisgaard (drm)
Kærlighed til jazzguitaren. Guitaristen Morten Haugshøj fandt i tidernes morgen to særlige plader i sin fars gamle LP-samling. Den ene var Machine Head med Deep Purple (den med "Smoke On The Water"), den anden var den amerianske jazzguitarist Wes Montgomerys Full House. Lyden af Wes Montgomerys guitarspil går ind hos de fleste jazzelskere, og fascinationen ramte i den grad også Haugshøj – faktisk i en sådan grad, at han valgte jazzguitaren frem for rockguitaren, og kærligheden til jazzguitaren har Haugshøj holdt ved lige siden. Koncerten på Hantwerk er en hyldest til musikken af Wes Montgomery, der foruden sin karakteristiske måde at spille kun med tommelfingeren (en stil han udviklede, fordi naboen mente, at plekteret larmede for meget), også var en fremragende komponist. Til koncerten spilles der derfor et bredt udvalgt af den sorte guitarists bagkatalog – også numre, der måske er knap så kendte af jazzpublikummet. Forvent masser af oktavspil, akkordsoloer og flere andre af jazzguitarens klassiske discipliner, som Wes Montgomery var garant for.
Arrangør
Hantwerk
91 25 62 57
Billetinfo
Fri entré

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C