AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Kristin Korb Trio - Opening at Klostertorvet ((DK/US)) - Photo:

Photo:

Kristin Korb Trio - Opening at Klostertorvet ((DK/US))

14:00

Kristin Korb (voc, b), Magnus Hjorth (p), Snorre Kirk (drm)
Åbningskoncert på Klostertorvet med trio, der oser af begejstring og spilleglæde. Amerikanske Kristin Korb spiller bas og synger samtidig, som om det var det nemmeste i verden, og de prisbelønnede medspillere, Magnus Hjorth (piano) og Snorre Kirk (trommer), gør trioen komplet med tonevalg og rytmer, som gør én glad og afslappet. Kristin Korb albumdebuterede i 1996 med Ray Browns trio, og har siden spillet, indspillet, undervist og boet i San Diego, Washington og Los Angeles. Derudover er det blevet til en lang række koncerter i ind- og udland. I 2011 bragte kærligheden hende til Danmark, hvor hun straks blev en del af det danske jazzmiljø. i november 2016 udgav hun sin ottende CD Beyond the Moon. Her har hun ladet sig inspirere af fortællinger af Johnny Mercer, en af USA's største lyrikere. Kristin Korb har medtaget flere af hans største hits på CD'en. Derudover er hun gået på opdagelse i ikke udgivne tekster og har gjort dem sangbare. “Kristin Korb vil ikke være svært tilgængelig. Hendes gennembearbejdede amerikanske jazz, hvor swing er mellemnavnet, er i international klasse”, skrev Niels Overgård på Jazznyt.com.

Læs mere om Kristin Korb Trio - Opening at Klostertorvet


Arrangør
Aarhus Jazz Festival
28 60 47 91
Billetinfo
Fri entré

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C