AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Shades Of Blue ((DK)) - Photo:

Photo:

Shades Of Blue ((DK))

20:00

100/70
James Loveless (voc), Uffe Steen (g), Morten Brauner (b), Claus Daugaard (drm)
Blues med nerve og autencitet. Når man sætter en bluesstemme som James Loveless sammen med en guitarvirtuos som Uffe Steen og lader Morten Brauner og Claus Daugaard lægge den solide bund af bas og trommer, kan det ikke gå helt galt. De fire musikere i Shades Of Blue har gennem de seneste 25 år placeret sig i deres helt egen kategori, hvor blues med nerve og autencitet er kendetegnet. Med tråde tilbage til Muddy Waters, Leadbelly og Howling Wolf bliver indtrykket af det ægte ikke mindre i James Loveless' fortolkninger – hvad enten det er fra det klassiske repertoire, eller det er bandets egne numre som den selvbiografiske ”I'm Gonna Cut My Hair and Get a Job”. Indimellem må man frydes over Uffe Steens suveræne guitarspil. Ubesværet får han guitaren til at synge, græde eller le, mens han ryster medrivende riffs ud af ærmet. Bunden lægges af Morten Brauners solide basspil, med plads til en solo i ny og næ, mens trommeslager Claus Daugaard passer swinget. De er blevet en jazzfestivaltradition. Derfor endnu en gang – Shades Of Blue – denne gang som aftenkoncert.

Læs mere om Shades Of Blue


Arrangør
Aarhus Jazz Festival
28 60 47 91
Co-Arrangør
RMF
Billetinfo
Normal pris 100 kr. / Rabatpris 70 kr. for studerende og unge under 25 år. Billetsalg ved døren fra kl. 19:00. Begrænset antal siddepladser. Koncert med forsalg: Entré 100/70 kr.

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C