AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Simon Eskildsen Trio ((DK)) - Photo:

Photo:

Simon Eskildsen Trio ((DK))

17:00

Simon Eskildsen (p), Thomas Sejthen (b), Daniel Sommer (drm)
Et frygtløst bud på swingende jazz i den moderne verden. Ved sidste års jazzfestival debuterede Simon Eskildsen med sin nye supertrio. Siden da har trioen spillet sig varm og indspillet et livealbum med Eskildens kompositioner – musikalske oplæg, der trækker tråde fra de store mestre inden for genren – Thelonius Monk, Bill Evans, Oscar Peterson, Keith Jarrett og Brad Mehldau. Debutalbummet er lige på trapperne, og trioen er klar til at præsentere et frygtløst bud på, hvordan man kan spille jazz som stadig kan swinge i den moderne verden. Pianist Simon Eskildsen er kendt i musikmiljøet fra bl.a. afrobeat-kollektivet AddisAbabaBand, albumaktuelle Himpel / Eskildsen Duo med den tyske saxofonist Benjamin Himpel, som organist i OrgelDuo og i en række andre sammenhænge på den danske jazz- og improvisations-scene. Bassist Thomas Sejthen er kendt fra mange sammenhænge. Som fast sideman i Uffe Steen Trio og med Indra bemærkes hans enorme talent for at løfte musikken til et højere niveau. Thomas Sejthen er også en vigtig del af den grænsesøgende aarhusianske gruppe Admiral Awesome, der er et friskt nyt pust fra fløjen af den danske jazzscene i de sidste år. Trommeslager Daniel Sommer er aktuel med sit frit improviserede duoalbum med en lang række features fra Danmark og udlandet. Bl.a. kan nævnes guitarist Marc Ducret samt pianist og musikalsk legende Butch Lacy. Daniel Sommer spiller desuden i aarhusbaserede Ornithopter, i OrgelDuo, med Live Foyn Kvartet og mange andre musikalske bekendtskaber. Han er en stor gave til denne trio med sit energiske og fantasifuldt kommenterende trommespil.

Læs mere om Simon Eskildsen Trio


Læs mere om Simon Eskildsen Trio


Læs mere om Simon Eskildsen Trio


Arrangør
Aarhus Jazz Festival
28 60 47 91
Billetinfo
Fri entré

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C