Late Night European Jazz Jam – Daniel Sommer (DK)

Late Night European Jazz Jam – Daniel Sommer (DK)

Velkommen til jazzfestivalens åbne musikalske legestue.

Sommer Trio er, traditionen tro, klar til at byde byen velkommen til jamsession på HeadQuarters. Trioen tager en håndfuld yndlingsstandarder med i tasken, og så er der ellers frit slag.

Fra lørdag 15. juli til og med torsdag 20. juli afvikles den traditionsrige natlige jazz jam på HeadQuarters. HeadQuarters er din dagligstue i byen, gemt væk nede i en hyggelig, gammel kælder med retro-møbler og stearinlys på bordene.

Fredag 21. og lørdag 22. juli rykker Late Night Jazz Jam videre til scenen i madteltet South African Market Place på Officerspladsen ved Ridehuset med Aarhus Jazz Orchestra som jamvært.

Ved jazzfestivalens jamsessions mødes danske og udenlandske musikere fra nær og fjern, finder sammen i nye konstellationer og holder musikalsk legestue til stor fornøjelse for både sig selv og publikum.

Hver aften har sin egen jamvært, som vil byde musikere og publikum velkommen til at deltage i de musikalske løjer.

Et kompetent hold musikere skyder festen i gang. Herefter starter jam’en. Tag dit instrument under armen, eller “smør” din vokal, og tag del i den musikalske fejring.

På scenen forefindes klaver, trommesæt, guitar- og basforstærker samt mikrofoner. En lydmand sørger for, at teknikken fungerer perfekt.

HeadQuarters er lokal medarrangør af den europæiske 12 Points festival 16. - 18. juli. Disse aftener vil der være en speciel Late Night European Jazz Jam, hvor musikere fra de tolv deltagende lande stiller op til jam.

www.facebook.com/daniel.sommer.9275

www.hq.dk

www.12points.ie

Line-up

Daniel Sommer (drm), Simon Eskildsen (p), Frederik Sakham (b), and others

  • Late Night European Jazz Jam – Daniel Sommer

Info

17/07/2017

23:30 - 03:00
Fri entré


Koncertsted

HeadQuarters
Valdemarsgade 1
8000 Aarhus C
(+45) 28 11 71 44
booking@hqmail.dk
www.hq.dk
Vis på Kort

Arrangør

Aarhus Jazz Festival
(+45) 28 60 47 91
www.jazzfest.dk
Co-Arrangør
HeadQuarters, IMC, JazzDanmark