AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Etnolab feat. Filip Filipov ((DK/BG)) - Photo:

Photo:

Etnolab feat. Filip Filipov ((DK/BG))

14:00

Filip Filipov (tapan, acc, synth), Johan Toftegaard Knudsen (sax, cl, kaval), Jens Christian Kwella (g), Torben Bøtker Bjørnskov (b), Frederik Bülow (drm)
Et musikalsk laboratorium, hvor grænser mellem traditioner og genrer opløses og genskabes. Det sker, når sluserne lukkes op, og bulgarsk musiktradition flyder fra den ene hane, mens jazz, rock og improvisation flyder fra den anden. Disse stærkt reaktive musikalske grundstoffer løber sammen i laboratoriets rør og kolber, og musikken genfødes i et hidtil ukendt reaktionsprodukt, som de fire musiklaboranter iagttager og giver nyt liv på scenen. I spidsen for laborant-teamet står Johan Toftegaard Knudsen, som i flere år har studeret de hyperkomplekse melodiske, rytmiske og sjælelige strukturer i den bulgarske folkemusik. Den vundne indsigt har han brugt til at transformere det jazz-paradigme, han selv er vokset op med. Det har resulteret i nye kompositioner, som taler deres helt eget sprog, og i hybride genfortolkninger af den bulgarske tradition. I år får Etnolab besøg af en særlig gæst. Filip Filipov (f. 1970), som spiller tapan (bulgarsk tromme), accordion og synthesizer. Han har en lang musikerkarriere bag sig i Bulgarien, hvor han er født og opvokset. Han kom til Danmark i 2011 og bor nu i København, hvorfra karrieren tog nye retninger, bl.a. gennem et frugtbart samarbejde med Adam Ørvad (accordion). Musikalsk er han forankret i den bulgarske folklore og moderne svatbarska muzika (“bryllupsmusik”). Han har efter ca. 30 års professionel karriere som musiker stor rutine på alle sine tre instrumenter, og har, ud over bulgarsk musik, også spillet pop, rock og orientalsk influeret musik. Gennem årene har han turneret i store dele af Europa med forskellige grupper, bl.a. danseensemblet Bulgarche, "svatbarski"-orkestrene Folklorni Ritmi med sangerinden Ruska Dobreva, Aksakovska Grupa, Orkestar Varna samt sin egen gruppe Chernomorec.

Læs mere om Etnolab feat. Filip Filipov


Arrangør
Aarhus Jazz Festival
28 60 47 91
Billetinfo
Fri entré

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C