Dawda Jobarteh & Stefan Pasborg Duo (DK/GM)

Dawda Jobarteh & Stefan Pasborg Duo (DK/GM)

Duo-samarbejde baner helt nye stier i musikkens verden.

Dawda Jobarteh og Stefan Pasborgs debutalbum DUO blev i sommeren 2016 udvalgt hele to måneder i træk til den verdensomspændende liste "Recommended new releases" i det amerikanske magasin "New York City Jazz Record”.

Det er en karismatisk duo, der har slået pjalterne sammen. Begge betvinger deres instrumenter som mestre, og begge mestrer deres foretrukne genrer. Alene derfor er der tale om et usædvanlig interessant sammenspil. For mødet mellem de to kapaciteter – og mødet mellem deres respektive genrer – baner helt nye stier i musikkens verden.

Jazz Special skrev: ''Ikke siden Jimi Hendrix og Sonny Sharrock har jeg hørt noget lignende! Der er ikke noget at rafle om. Disse to herrer fra henholdsvis Gambia og Danmark rammer en åre fyldt med power … en veldisponeret suite med en fantastisk dialog mellem de to soul brothers."

Dawda Jobartehs trommebaggrund og Stefan Pasborgs helt-oppe-på-beatet trommespil giver en rytmisk medrivende oplevelse. Jobarteh tilsætter koraen flere effekter, så den både forvrænger og til tider lyder mere hen ad en elektrisk guitar. En usædvanlig og medrivende oplevelse.

www.pasborg.dk

Line-up

Dawda Jobarteh (kora), Stefan Pasborg (drm)

  • Dawda Jobarteh & Stefan Pasborg Duo

Info

21/07/2017

14:00 - 16:15
Fri entré


Koncertsted

Klostertorvet
DK-8000 Aarhus C
(+45) 28 60 47 91
info@jazzfest.dk
www.jazzfest.dk
Vis på Kort

Arrangør

Aarhus Jazz Festival
(+45) 28 60 47 91
www.jazzfest.dk