Niels Præstholm & Art Ensemble Syd – Nye Spor (DK)

Niels Præstholm & Art Ensemble Syd – Nye Spor (DK)

Sønderborgs rytmiske ensemble gæster Aarhus Jazz Festival.

Art Ensemble Syd er enestående i Danmark. Med status som byorkester for Europæisk Kulturby 2017-aspiranten Sønderborg er der fokus på en stærk kunstnerisk profil kombineret med den store alsidighed, det kræver at kunne betjene en hel by og dens kulturliv med musikalsk ledsagelse til snart sagt hvad som helst.

På den nationale og internationale scene har Art Ensemble Syd markeret sig som et kreativt og virtuost ensemble. Et kerneeksempel var samarbejdet med komponisten Django Bates og Sønderborgs andet professionelle ensemble Sønderjyllands Symfoniorkester. Grænseoverskridende både kunstnerisk og teknisk, men udført til punkt og prikke af Art Ensemble Syd. På samme måde har ensemblet markeret sig på sine to CD-udgivelser.

“Ensemblet kan både spille tyst og abstrakt med fokus på instrumenternes tekstur og med et funky, kropsnært groove. Det er musik der går både i fødder og hjerne.” Jacob Bækgaard om Art Ensemble Syd “Liberty”, Jazz Special, juni 2013.

I 2017 fokuserer Art Ensemble Syd på musik af kapelmesteren Niels Præstholm, en pioner inden for musik for større eksperimenterende jazzensembler. Siden midten af 90'erne har han markeret sig med banebrydende musik for sine særegne konstellationer Embla, Gyroscope String Trio og nu Art Ensemble Syd.

Tak til Sønderborg Kommune for støtte til gennemførelse af koncerten.

www.artensemblesyd.dk

www.sonderborgkommune.dk

Line-up

Niels Præstholm (b, comp), Thorstein Hemmet (fl, a-fl, b-fl), Louise D. E. Jensen (a-sax, voc, electronics), Simon Spang-Hanssen (s-sax, t-sax), Heine Steensen (vio), H. J. Julius (g), Jeppe Gram (drm)

  • Niels Præstholm & Art Ensemble Syd – Nye Spor
  • Niels Præstholm & Art Ensemble Syd – Nye Spor

Info

19/07/2017

18:00 - 19:30
Entré Kr. 70/50
Normal pris 70 kr. / Rabatpris 50 kr. 2 koncerter (Niels Præstholm & Art Ensemble Syd og Århus Sinfonietta) 120 kr. / Rabatpris 80 kr. Rabatprisen gælder studerende, unge under 25 år og medlemmer af AUT Aarhus Unge Tonekunstnere. Koncert med forsalg:
Køb billet


Koncertsted

Hotel Carmel
Klosterport 6
8000 Aarhus C
info@hotelcarmel.dk
www.hotelcarmel.dk
Vis på Kort

Arrangør

Aarhus Jazz Festival
(+45) 28 60 47 91
www.jazzfest.dk
Co-Arrangør
Sønderborg Kommune, AUT, Århus Sinfonietta, Hotel Carmel