Woody Black 4 (AT)

Woody Black 4 (AT)

En leg med utraditionelt kvartet-format.

Denne basklarinetkvartet fra Wien bringer lyden af træ og jazz til årets jazzfestival. De fire unge virtuose musikere står for en legende tilgang til det lidt utraditionelle format, og basklarinetten kommer virkelig til sin ret og vises frem fra alle sider.

Med fortrinsvis originale kompositioner bevæger Woody Black 4 sig ubesværet mellem toner inspireret af jazz, klassisk, pop eller folkemusik. Der er både elegant swingende rytmiske numre og smukke sfæriske klange – alt sammen leveret med umådelig energi og charme.

Woody Black 4 har allerede gjort sig bemærket på den europæiske jazzscene. I 2014 vandt de finalen ved European Jazz Contest i Maastricht, og i 2016 blev de udvalgt til at spille ved den anerkendte branchefestival Jazzahead i Bremen.

Således er det et toptunet orkester fuld af smittende spilleglæde, som Phonognom glæder sig utrolig meget til at præsentere for det danske jazzpublikum.

www.woodyblack4.com

Line-up

Oscar Antoli and Stephan Dickbauer (cl, b-cl), Daniel Moser and Leonhard Skorupa (b-cl)

  • Woody Black 4
  • Woody Black 4

Info

18/07/2017

21:00
Entré Kr. 80
150 kr. for hele aftenen (3 koncerter).


Koncertsted

Udstillingsstedet
Spanien 19C
Kalkværksvej 5A
DK-8000 Aarhus C
(+45) 22 30 84 59
www.spanien19c.dk
Vis på Kort

Arrangør

Phonognom
(+45) 40 57 80 93
phonognom.tumblr.com/