AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Bangin’ Bülows Nice Jazz Quartet ((DK)) - Photo:

Photo:

Bangin’ Bülows Nice Jazz Quartet ((DK))

16:00

Mikas Bøgh (g), Jon Døssing Bendixen (key), Adrian Christensen (b), Frederik Emil Bülow (drm)
Udforskende, udfordrende og nyskabende jazzkvartet. Efter intens øvning, flere internationale turnéer og efter at have levet sammen de sidste fire år er Bangin’ Bülows Nice Jazz Quartet at betragte som et ægte band. Kvartetten er en familie. Alle fire medlemmer er fra det samme område i Jylland, og nogle af dem har endda boet sammen siden barndommen. De dannede gruppen for fire år siden, og siden har de udgivet to album. Deres debutalbum blev hædret med en DMA for ”Årets nye danske jazznavn 2014”. De har været på turné i Vestafrika, Rusland og Norge og har derudover spillet et utal af koncerter i Danmark. Nu ser de frem til at udgive deres tredje album i samarbejde med den verdensberømte guitarist Gilad Hekselman som kunstnerisk producer. Bangin' Bülows Nice Jazz Quartet er nysgerrige, entusiastiske, uhøjtidelige og store eventyrere. Selv om musikken er kompleks, er budskabet simpelt. Kærlighed til musik i enhver form, farve eller rytme er, hvad der får dem til at spille og optræde for et publikum. Deres musikalske univers er inspireret af hele verden – og bør derfor også høres i hele verden. Kom forbi Godsbanen, og oplev et nyt, spændende – og gratis – jazzprojekt, som foregår på Godsbanens tag og i gårdhaven 15. og 16. juli. Gården forvandles til den hyggeligste oase, hvor Spiselaugets tjenere vil servere kolde drinks og snacks, alt imens der fra scenen vil blive præcenteret nogle af byens og Englands bedste jazzmusikere. Bord kan reserveres via info@spiselauget.dk, eller kom bare bare forbi. Der er åbent fra kl. 10.00 begge dage.
Arrangør
Spiselauget
93 88 99 15
Co-Arrangør
Event Event
Billetinfo
Fri entré

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C