AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Laid Back feat. Jens Søndergaard ((DK)) - Photo:

Photo:

Laid Back feat. Jens Søndergaard ((DK))

22:30

Jens Søndergaard (sax), Mogens Mugge Nielsen (p) , Morten Hansen (b), Janus Jørgensen (drm)
Gedigen swingende jazz, iført latin og lidt blåt. Igen i år er der traditionen tro jazz på den legendariske franske Oli Bistro i hjertet af Aarhus, ejet af den lige så legendarisk franske kok Olivier Miens. Musikken leveres af en slags Oli Bistro All Stars, dvs. erfarne aarhusianske musikere, der er venner af stedet. Denne aften er bandet Laid Back, som består af den tidligere Arosia-pianist og mangeårige jazz-entreprenør i Aarhus Mogens ”Mugge” Nielsen, Janus Jørgensen på trommer, en anden kending i Aarhus, samt på kontrabas Morten Hansen. Som gæstesolist har trioen inviteret saxofonisten Jens Søndergaard, der i mange år har været frontfigur på jazzscenen. Han har optrådt i utallige sammenhænge lige fra swingjazz med Ib Glindemann og gospel med Etta Cameron til jazz og poesi med Peter Poulsen. Sammen vil de levere behagelig tilbagelænet, swingende jazz, der snor sig ubesværet mellem de fleste af jazzens genrer. Nyd en dejlig sommeraften med gedigen swingende jazz , iført latin og lidt blåt, i selskab med god vin af egen import eller en kold fadøl, i den lille franske bistro i hjertet af Aarhus. Restauranten er åbent for spisning til kl. 21.30, og bordbestilling anbefales. Hvis man ikke ønsker at spise, kan man ikke forvente plads i bistroen før efter kl 22.15.
Arrangør
Chez Oli/Oli-Bistro
24 23 84 16
Billetinfo
Fri entré

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C