Johannes Gammelgaards ABC (DK)

Johannes Gammelgaards ABC (DK)

Tonen fra danske højskolesange blandet med free-jazzens vilde energi.

I dette nydannede ensemble samles en gruppe fremtrædende unge musikere fra den aarhusianske jazzscene om at spille kompositioner af saxofonist Johannes Gammelgaard.

Musikken er skrevet ud fra små poetiske tekster, der bl.a. beskriver velkendte følelser i en kærlighedsrelation. Tonesproget fra danske højskolesange blandes med free-jazzens vilde energi i et stærkt og originalt udtryk, der på samme tid er meget personligt og helt almenmenneskeligt.

Johannes Gammelgaard bor i øjeblikket i Stockholm, hvor han studerer jazz ved Kungliga Musikhögskolan. Han har tidligere studeret i både Aarhus, Hamborg og Helsinki, og udlandsopholdene har givet inspiration til mange musikalske eksperimenter.

Han har tidligere gjort sig bemærket som komponist og saxofonist i orkesteret Horn Please!, der spiller verdensmusik inspireret af "fjerne" musikkulturer såsom indisk og sydafrikansk. I dette nye band vender han blikket indad og forsøger at stille skarpt på sin egen musikalske baggrund og sætte ord og musik på den hverdag, der omgiver ham.

Line-up

Nana Cecilie Gaardsted Bøvling (voc), Johannes Gammelgaard (t-sax), Jonas Andreasen (bar-sax), Jeppe Hjøllund (trp), Jens Bang (trb), Troels Strange Lorenzen (acc), Anton Langebæk (b), Johannes Berg (drm)

  • Johannes Gammelgaards ABC

Info

21/07/2017

21:00
Fri entré


Koncertsted

SåRT
Jægergårdsgade 6
8000 Aarhus C
(+45) 86 12 00 70
mail@saart.dk
www.saart.dk
Vis på Kort

Arrangør

SåRT
(+45) 30 29 91 61
www.saart.dk