Bremer/McCoy (DK)

Bremer/McCoy (DK)

Enkelt, stemningsfyldt og organisk.

Bremer/McCoy bevæger sig i grænselandet mellem reggae, Jan Johansson-inspirerede viser og meditativ modal-jazz. Et mildt, melankolsk og originalt udtryk, der har skaffet dem mange lovord og fans.

De to musikere og komponister, Jonathan Bremer og Morten McCoy, har haft en fælles vision om at komme tilbage til rødderne og skabe en tæt og nærværende stemning, som hvis man sad i samme stue som musikerne. Kompositionerne er enkle og stemningsfyldte og med et gennemgående organisk udtryk.

Jonathan Bremer er en af den yngre generations hotteste jazzbassister og en alsidig musiker, der har arbejdet sammen med bl.a. Niels Lan Doky og Mike Sheridan. Morten McCoy har sine rødder i reggae-miljøet og gør sig bl.a. som kapelmester i Raske Penge og Klumbens live-band 80'erne.

De to musikere har kendt hinanden siden seksårsalderen, og det er deres symbiotiske sammenspil, som danner fundamentet for deres seneste udgivelse Forsvinder (2016).

Bremer/McCoy har længe været fascineret af den varme lyd, man får af at arbejde analogt med spolebånd. Pladen er derfor holdt helt analog fra optagelse til tryk. Den digitale udgivelse er digitaliseret direkte fra masterbåndene.

Bremer/McCoy's fik i 2016 et nyt live setup, musikken er blevet udvidet med et håndbygget højttalersystem, som kan gengive musikkens dybeste frekvensområder bedre end et konventionelt koncertanlæg. Duoen er meget inspireret af dubkulturen og har derfor valgt at præsentere musikken på det eneste rigtige for den genre: et ægte soundsystem.


www.bremermccoy.com

Line-up

Morten McCoy (p, keys), Jonathan Bremer (b)

  • Bremer/McCoy

Info

16/07/2017

20:00
Entré Kr. 130


Koncertsted

Radar
Skovgaardsgade 3
DK-8000 Aarhus C
(+45) 86 76 03 44
kontakt@radarlive.dk
www.radarlive.dk
Vis på Kort

Arrangør

Sun Ship
(+45) 22 76 46 35
www.sunship.dk
Co-Arrangør
Radar