AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
3xHess meets 4xVuust ((DK)) - Photo:

Photo:

3xHess meets 4xVuust ((DK))

17:15

150
Nikolaj Hess (p), Emil Hess (sax), Mikkel Hess (drm), Christian Vuust (sax), Frederik Vuust (p), Peter Vuust (b), Mikkel Vuust (drm)

Musikalsk familiefusion

3 x Hess og 4 x Vuust har hver for sig optrådt i et hav af musikalske sammenhænge. Nu samles de til en unik koncertoplevelse, hvor de vil fortolke et bredt repertoire af gamle klassikere og egne kompositioner.

Brødrene Hess har spillet sammen hele livet og har derfor en helt speciel musikalsk samhørighed og forståelse. Både Nikolaj, Emil og Mikkel har boet flere år i New York, men er vokset op i Vejle og København.

Sammen og hver for sig har de sat et markant mærke på dansk jazz de sidste 20 år med over 100 CD-udgivelser og mange tusinde koncerter i både ind- og udland. Deres seneste CD Music for Mum and Dad vandt en DMA for Årets Danske Jazzudgivelse.

Efternavnet Vuust forbindes ofte med noget af det bedste, Danmark kan præstere inden for jazz. I bandet finder man saxofonist Christian Vuust, der blandt andet er kendt for sit dybdegående arbejde med den nordiske tone i sin musik, bassist Peter Vuust, der ud over at tilhøre eliten af jazzmusikere er Danmarks førende hjerneforsker i musik, og endelig Peters sønner Frederik og Mikkel Vuust på henholdsvis klaver og trommer.


Læs mere om 3xHess meets 4xVuust


Arrangør
ARoS Aarhus Kunstmuseum
87306600 / 51343247
Co-Arrangør
Peter Vuust
Billetinfo
Koncert med forsalg frem til koncertstart.
Overskydende billetter sælges i døren.
Billetten giver ikke adgang til museets gallerier.
Der kan bestilles en Jazzanretning inkl. en øl/vin for 160 kr. Maden kan med fordel forudbestilles og kan nydes efter koncerten.
Anretning: Hyggeplanke med hjemmebagt surdejsbrød, tørrede og røgede kødprodukter fra eget tørreskab, danske økologiske gårdoste, syltet grønt fra sæsonen, hampesennep og ramsløgmayo. Entré 150 kr.

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C