Weather Report Project (DK)

Weather Report Project (DK)

Danmarks bedste vejrudsigt

Weather Report Project hylder fusionsmusikkens hellige gral og leverer et show med det legendariske fusionsbands bedste og mest melodiske numre, der kan glæde enhver ægte Weather Report-fan.

Mange husker og elsker Weather Report og ikke mindst de tre hovedpersoner: Joe Zawinul på keyboards, Wayne Shorter på sax og Jaco Pastorius på bas. Med Weather Report Project får du en musikalsk oplevelse fra en fantastisk tid. Og så er det live for fuld udblæsning.

Weather Report var verdens mest succesrige instrumentalband op gennem 70’erne og 80’erne. Med albummet Heavy Weather opnåede Weather Report, som det første fusionsband, samme popularitetshøjder som rockens superstars.

Weather Report turnerede dengang konstant hele kloden rundt og havde kæmpehits som Birdland, A Remark You Made, Teen Town og Boogie Woogie Waltz, som den dag i dag stadig spilles i TV og radio.

Weather Report Projects repertoire er først og fremmest fra denne gyldne periode. Bandet har opbygget et stort, trofast og engageret publikum og har i 2016 spillet koncerter på Aarhus Jazz Festival og Copenhagen Jazz Festival.

Aarhus Stiftstidende skrev i 2016:

"For Weather Report-fans var det næsten som at se bandet live for fuld udblæsning! For alle andre var det jazz/funk/fusion leveret til perfektion af danske Weather Report Project. En proppet sal gav to stående klapsalver og fik to ekstra numre som tak fra bandet."


moremusic.one/weather-report-project

www.facebook.com/WeatherReportProject

Line-up

Henrik Lynbech (key), Ole Visby (sax), Claus Nauer Reher-Langberg (b), Thomas Ousager (perc), Sune Rahbek (drm)

  • Weather Report Project

Info

19/07/2018

20:00 - 23:00
Entré Kr. 100
Billetter købes på dagen på spillestedet. Dørene åbner kl. 19.00


Koncertsted

Casa V58
Vestergade 58
8000 Aarhus C
(+45) 26 20 66 08
info@casacarola.dk
www.casacarola.dk
Vis på Kort

Arrangør

Casa V58
(+45) 26 20 66 08
www.casacarola.dk
Co-Arrangør
More Music