Kristoffer Lysgaard Trio (DK)

Kristoffer Lysgaard Trio (DK)

Råswingende New Yorker-style

Den karismatiske og fandenivoldske trommeslager Kristoffer Lysgaard har her samlet en ny trio sammen med guitaristen Morten Haugshøj og bassisten Thorbjørn Stefansson.

Gruppen udforsker lyden af leg og spontanitet tilføjet stramhed fra New Yorker-jazzscenen. Bandet er inspireret af de hotte nye guitartrioer, som for tiden florerer i New York med f.eks. Gilad Hekselman, Miko Moreno og Jonathan Kreisberg i front.

Repertoiret er fortrinsvis jazzstandarder tilføjet enkelte egne kompositioner, men bandet arbejder med mange rytmiske lag i udtrykket og leverer de kendte numre med et personligt udtryk, som bestemt ikke er kedeligt. Det bliver råswingende New Yorker-style.

Muligvis allierer bandet sig denne aften med en saxofonist og bliver således en kvartet.

Trioen kan senere samme aften opleves som jamåbnere på HeadQuarters til Aarhus Jazz Festivals officielle Late NIght Jazz Jam.

Line-up

Morten Haugshøj (g), Thorbjørn Stefansson (b), Kristoffer Lysgaard (drm)

  • Kristoffer Lysgaard Trio

Info

14/07/2018

20:00
Fri entré


Koncertsted

fairbar
Nørre Allé 66
DK-8000 Aarhus C
(+45) 31 68 44 66
kontakt@fairbar.dk
www.fairbar.dk
Vis på Kort

Arrangør

fairbar
(+45) 21938975
www.fairbar.dk