Indra (DK)

Indra

Musikhuset Aarhus


Entré Kr. 200

Indra (DK)

En universel bøn om frelse og kærlighed

Da den amerikanske sangerinde Indra Rios-Moore slog sig ned i Danmark med sin mand, saxofonisten Benjamin Trærup, var det starten på et musikalsk eventyr.

I 2010 kom det roste debutalbum Indra båret af en trio med Indras markante vokal, Thomas Sejthens jordbundne bas og Benjamin Trærups lyriske saxofonspil. Trioen udgør stadig kernen i Indras personlige univers, men suppleres ofte live med et fjerde medlem, guitaristen Uffe Steen.

Opfølgeren til debuten, In Between, høstede prisen for bedste vokaludgivelse ved Danish Music Awards Jazz 2012, og siden er det gået slag i slag for gruppen.

I 2015 udkom albummet Heartland på det legendariske jazzlabel Impulse. Med dette album fik Indra sit internationale gennembrud, og den engelske avis The Telegraph placerede det på sin liste over bedste jazzalbum i 2015.

Nu er tiden kommet til opfølgeren Carry My Heart. Titelsangen er albummets første nummer, og umiddelbart komme man tro, at der er tale om en gammel spiritual, når Indra synger åbningslinjerne: ”Oh Lord / love you so / you have my heart / oh, hope that you will / love my sister also.”

Bønnen om frelse og kærlighed er universel, men gradvist bliver det tydeligt, at sangen også er forankret i vores egen turbulente tid med en bøn for ”the one who walks across / border to border and is turned away / the one who bears a child across the ocean / just to be / saved.”

Referencen til kvinden, der bærer sit barn, er også forbundet til albummets budskab: ”Carry my heart ..., man bærer et barn, hjertet, der er udenpå kroppen. So, you’re carrying your heart across the world. Så det ses. Det var meget enkelt.”

Line-up

Indra Rios-Moore (voc), a.o.

  • Indra

Info

18/07/2018

20:00 - 21:30
Entré Kr. 200
Koncerten varer 1 time og 30 minutter eksklusive pause. Sluttidspunkt kan variere.


Koncertsted

Musikhuset Aarhus
Thomas Jensens Allé 2
DK-8000 Aarhus C
(+45) 89 40 40 40
billetsalg.mus@mkb.aarhus.dk
www.musikhusetaarhus.dk
Vis på Kort

Arrangør

Musikhuset Aarhus
(+45) 89 40 40 40
www.musikhusetaarhus.dk