AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Indra Rios-Moore havde noget på hjerte

Indra Rios-Moore havde noget på hjerte

19/7/2018 | Forfatter: Kenth Kjeldgård Nielsen | Fotograf: Dorte Pedersen
Indra, Musikhuset Aarhus, 18/07 20:00

Se fotogalleri fra koncerten


Gospel og jazz – med nik til country, blues, soul og pop. Smukt, men måske næsten lidt for stilfærdigt.


 

Indra – Indra Rios-Moore - lagde onsdag aften vejen forbi Musihuset Aarhus's foyer. En ganske udmærket ramme, der tilsyneladende også var fyldt ud af både modne og yngre publikummer.

Indra er en herboende amerikansk sangerinde med danske forbindelser. Dansk gift, danske musikere og danske musikpriser – så kan det ikke gå helt galt, og det gjorde det sørme heller ikke. Musikalsk spænder Indra forholdsvis bredt, men helt klart med jazzen som den gennemgående åre. Men der var også musikalske nik til både country, blues, soul og pop.

At Indra er en samfundsengageret person kan der ikke herske tvivl om. Der kom flere kommentarer til den aktuelle politiske situation – ikke mindst i USA. Der kom kommentarer til flygtninge- og fremmedpolitik. Og ikke mindst slavernes historie i USA var et emne, der berørte Indra, og det kom til udtryk i flere sange. Gospel, javel, men ikke den traditionelle glade gospel, vi typisk hører.

Indra refererede bl.a. til en såkaldt "gospel collector", altså én, der havde indsamlet gamle gospelsange og spirituals – jeg tror, navnet var Vera Hallwood. Fra hendes samlinger fik vi en sang, der stilmæssigt fik mig til at tænke på Strange Fruit. Dyster, mørk, uhyggelig – og sandfærdig. Den hed noget i retning af Troubled down in my soul. Flot. Intens.

Derudover var der fortolkninger af bl.a. Curtis Mayfield, Jimmy Cliff, George Gershwin og Pink Floyd. Fra sidstnævntes repertoire fik vi en helt anderledes fortolkning af Money. En bluesy, intens version der klædte både sangen og Indra. Flere numre havde det der bluesy touch. Guitaristen, der håndterede både steel og slide var bestemt ikke ueffen til sit job. Og måske – kun måske – sporede jeg små Thorup-inspirerede licks her og der. Og det har jo aldrig ødelagt noget.

Aftenen sluttede flot af med Duke Ellingtons hyldest til Mahalia Jackson Come Sunday og en nærmest sfærisk fortolkning af Bowie-nummeret Heroes.  Rigtig flot.

Indras stemme er i en klasse for sig. Smuk, ren, feeling. Skal man pege på noget, måtte der godt være lidt mere kant nogle steder. Selvom der var både pop, gospel og jazzstandarder blev det hele lidt ensartet i sit udtryk. Der var rigtig fint med historierne og baggrundstankerne, men der måtte godt have være lidt mere afveksling og dynamik i sættet. Og selvom publikum ikke forfaldt til småsnak, som vi desværre ofte hører, var volumen lige i den lave ende. Lyden var god – ren og  klar, men kunne godt have tålt lige en tand eller to mere.

Men alt i alt var det en flot aften. Flotte vokale og musikalske præstationer, leveret af en frontfigur, der havde noget på hjerte med sit valg af sange.

 

 



Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C