AARHUS JAZZ FESTIVAL
July 13 - 20 2024
Gregory Boyd slog os skak-mat

Gregory Boyd slog os skak-mat

13/7/2019 | Forfatter: Kenth Kjeldgård Nielsen | Fotograf: Dorte Pedersen
Gregory Boyd Trio, Bak & Skak Jazzhouse, 12/07 21:00

View photogallery from this concert


Det var swingede, det var funky, det var bluset – det var superfedt.  



På det nye spillested, Bak & Skak, fik vi sat gang i årets jazzfestival. Den lidt anderledes konstellation med bas, trommer og olietønder – sidstnævnte betjent af Gregory Boyd – bød på en super musikalsk oplevelse. Det var swingede, det var funky, det var bluset – det var superfedt. Intet ringere. Klassikere som Ain't No Sunshine i ballade-enden og I got My Mojo Working indbød til både eftertænksom lytning og syng-med. 

Bak og Skak er et lille sted med højt til stemningsloftet. Mellem tapas, fadøl og fruer, der lige skulle vende verdens- og børnebørnssituationen, førte Boyd og band os til New Orleans eller noget, der mindede om det. Olietønder – eller tin-pans, helt ærligt? Jo, det virkede sgu. De spillede den musikalske rolle, som i denne musikgenre ellers typisk varetages af piano, orgel eller guitar – og det fungerede. At manden så også er benådet med en fuldfed sort røst bragte os bare endnu tættere mod New Orleans. Godt gået.

Med denne koncert er jazzfestivalen i gang, og Bak & Skak er med i "jazzfamilien". En af indehaverne nævnte, at "vi jo er et jazzhouse, så det er da naturligt vi er med i festivalen". – Jamen, det er det da. Med en sådan standard og med sådan et brag af en intim, men samtidig sprudlende fredag aftens-koncert kan vi kun sige velkommen. Og tak.



Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C