Verdensstjerner på verdensrejse

14/7/2019 | Forfatter: Rasmus Espersen | Fotograf: Henning Espersen
Petri-Mazur-Murray – Nye Spor, Helsingør Theater - Den Gamle By, 13/07 20:00

View photogallery from this concert

Nye Spor bød indenfor til et møde mellem verdener: den klassiske og den rytmiske.

Mødet foregik i Brasilien og blev faciliteret af verdens førende ambassadører inden for hvert sit felt.

Michala Petri – vores verdensberømte blokfløjtenist – var aftenens værtinde. Uden forstærkning havde hun ingen problemer med at nå ud og tale til publikum i hele det fine, gamle Helsingør Theater, der nu ligger i Den Gamle By. Lidt forstærkning fik hun dog fra brasilianske Daniel Murray, hver gang en sangtitel skulle udtales på portugisisk. Det indebar nogle sprogbarrierer, hvor soul blev til soap, til stor morskab både i salen og på scenen. Tonen var munter, og trioen var i øjenhøjde med publikum. Det til trods for, at koncerten bød på et møde med sande verdensstjerner.

Michala Petri var i front flankeret af Brasiliens førende guitarist, Daniel Murray, og bakket op af den prisbelønnede, med Miles Davis-turnerende percussionist Marilyn Mazur. Med andre ord var vi som publikum allerede på papiret forkælede – og trioen levede til fulde op til deres navne.

Mere end to år efter deres liveindspilning af Brazilian Landscapes havde Petri-Mazur-Murray endelig mulighed for at give koncert med materialet, der som titlen antyder koncentrerede sig om brasiliansk musik med kompositioner af blandt andre Murray, Jobim og Gismonti.

De lagde ud med Drømme, hvor Murrays guitarspil uden problemer både holdt rytmen, spillede melodien og legede med på Mazurs percussive udskejelser. Den blev fulgt af Sang og Dans, der i første halvdel fortsatte i det drømmende, længselsfulde univers, hvorefter der blev budt op til dans, da Mazur slog sig løs. Hendes percussion-setup var enormt, men alligevel var man ikke spor i tvivl om, at der var en mening og en plan med hver lille del, og hvornår den skulle slås på.

Efter en stærk begyndelse gik Mazur af scenen og overlod den til Pingue-pongue imellem blokfløjte og guitar, hvor de meget imponerende spillede kanon med et sekunds forskydning, og et preludium af Bach fra Petri, der blæste salen omkuld.

Selvom Petri og Murray var fænomenale som duo, så bliver alting altså bare bedre med Mazur på. Hun vendte tilbage med galoprytmer på São Jorge og udstålede sin vanlige spilleglæde og legebarnssind, der akkompagnerede tristessen i den længselsfulde, brasilianske musik overraskende godt. Når man ser det hvide lyse i Mazurs store øjne, så smitter det gode humør helt ned til bagerste række.

Mod slutningen kom vi hele det brasilianske register igennem med kærlighedssangen Olha Maria om, hvad der kunne have været, og den festlige Jongo, der sluttede koncerten med fuld knald på, inden trioen spillede ekstranummeret Fon-fon til stående ovationer.

På denne lørdag aften i Helsingør Theater blev vi forkælet med et musikalsk topmøde mellem de førende inden for hver sit instrument. Men selvom der var så meget at se op til, blev hele koncerten leveret i øjenhøjde takket være en smittende spilleglæde og kyndigt værtsskab af Michala Petri.