AARHUS JAZZ FESTIVAL
July 13 - 20 2024
Treenighed i tipoldemors ånd

Treenighed i tipoldemors ånd

16/7/2019 | Forfatter: Jørgen Nielsen | Fotograf: Jørgen Nielsen
Carsten Dahl/Trinity feat. Nils Bosse Davidsen & Stefan Pasborg, Helsingør Theater - Den Gamle By, 15/07 20:00

View photogallery from this concert


Beåndet sammenspil i historiske kulisser.



”Tak fordi i ikke spilder tiden”, sagde pianisten Carsten Dahl i sin velkomst fra scenen i det stemningsfyldte Helsingør Teater, hvor væggene synes mættede med århundreders kultur. ”Det er som at snakke med sin tipoldemor at spille her”, fortsatte han.

Trioen var gået på scenen kort forinden, og havde gennemspillet et åbent forløb, der med indbyrdes lydhørhed blev bygget op på impulser fra Dahls søgende klange på Bösendorferflyglet, med en kollektiv midterfase af kontrolleret kaos, til vi igen blev fulgt høfligt på plads af de tre indbyrdes tæt forbundne musikere.

Efter turen med Guds Helnodetriol, som Dahl kaldte musikkens åndelige inspiration, fulgte en henført version af klassikeren My Funny Valentine, en melodi som jazzmusikere gennem tiden har slebet stadig nye facetter i, fx Keith Jarrett og hans trio i 1989.

Carsten Dahls trioprojekt Trinity med bassisten Nils Bo Davidsen og trommeslageren Stefan Pasborg rummer de samme dybder og spiller netop som en treenighed, uden at man skal spekulere på, hvem der er Faderen, Sønnen og Helligånden! Også Jarretts hørbare vokale medleven i sit spil genfinder vi hos Carsten Dahl, men man tilgiver det gerne, når som her spilleglæden og legesygen hos kapelmesteren når helt ned på bageste række i teatersalen.

Koncerten fortsatte med den slow-rockende Little song for Frederik (skrevet til Frederik Lundin), balladen Blame it on my Youth og en tempoudfordrende version af You and the Night and the Music, der gav plads til én af flere soloindsatser fra Niels Davidsen, der evner at grave sig ned i melodiernes kerne uden af forfalde til sportslige tempoløb på gribebrædtet. Stefan Pasborg brugte overvejende sine brushes, også kaldet whiskers, og i det uforstærkede lydbillede betød det, at bækkenerne ikke dominerede lydbilledet, hvilket fik pianoet til at fremstå med stor detaljerigdom.

”I må bære over med mig” sagde Carsten Dahl og gned sine håndled. ”Et flygel har en vis tid, så er hamrene slidt ned, og så gør det ondt i fingrene at spille på det”. Det var helt sikkert ikke krukkeri, blot en kunstners lyst til at være åben om skabelsesprocessen, der til tider rummer banale udfordringer. Som når en mesterkoks køkkenkniv trænger til at blive slebet. Men som tilhører mærkedes ingen mangel på skarphed i skufferne hos de tre musikere, der netop har indspillet ”noget så håbløst gammeldags som en CD”.

Som Carsten Dahl udtrykte det, så handler det mere om at gennemgå en proces sammen i et studie, end hvorvidt der kommer et produkt ud af det. Og noget tyder på, at Carsten Dahl er færdig på det prestigefyldte plademærke ECM, med hvis legendariske indehaver Manfred Eicher han er raget uklar. Den nye CD kommer på ACT.

Tiden var fløjet afsted i selskab med Trinity og tipoldemors ånd blandt de håndmalede kulisser i et af byens smukkeste rum, og vi var kommet til en mesterlig version af Over the Rainbow, fulgt af en solopianistisk encore i form af You are so beautiful. En gribende melodi, de fleste forbinder med salig Joe Cocker. I sandhed: ingen havde spildt tiden ved at bruge en mandag aften i Helsingør Teater under de gyldne bogstaver med mottoet Til Phantasiens Moroe.  



Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C