AARHUS JAZZ FESTIVAL
July 13 - 20 2024
Avantgarde på Udstillingsstedet

Avantgarde på Udstillingsstedet

17/7/2019 | Forfatter: Dorte Buur Pedersen | Fotograf: Tim Stojanovic
Square Music, Udstillingsstedet Spanien 19C, 16/07 21:00

View photogallery from this concert


Sanserne blev udfordret af Square Music.



Tirsdag aften stod Square Music klar på Udstillingsstedet Spanien 19C. Square Music består blandt andre af kunstneren Kim T. Grønborg, som også har været initiativtager til konstellationen. Alle musikerne i gruppen har en billedkunstnerisk baggrund, og der bliver ikke spillet efter noder, men derimod grafisk partitur.

Her spillede de deres værk Accumulating useless knowledge. Der er ingen tvivl om, at vi lever i en verden, hvor adgangen til og spredning af viden er nemmere end nogensinde før, men det har også været med til at skabe en masse støj, hvor det kan være svært at skelne mellem, hvad der er relevant, og hvad der bare er larm. Der er kort sagt en masse "useless knowledge", vi alle på et eller andet niveau får samlet sammen. Det fik Square Music kommunikeret ud på bedste vis.

Aventgarde-jazz er bestemt ikke for alle, men det er en genre, der tit har mere på hjerte end den mere mainstream jazz. Jeg fik i hvert fald udvidet min horisont, og det er vel ikke helt ringe for en tirsdag aften i byen.

 



Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C