AARHUS JAZZ FESTIVAL
July 13 - 20 2024
Svensktimer på Bispetorvet

Svensktimer på Bispetorvet

17/7/2019 | Forfatter: Jørgen Nielsen | Fotograf: Jørgen Nielsen
Cathrine Legardh – Tribute to Monica Zetterlund, Bispejazz - Bispetorvet, 16/07 12:30

View photogallery from this concert


Intimkoncert i store rammer hyldede den store svenske sangerinde Monica Zetterlund.



Forestil dig, at Anne Glad fra Kender du typen var blevet castet til et afsnit af TV2´s Badehotellet. Den association lå lige for, når man så Cathrine Legardh i sin knælange, blå kjole med hvide prikker og sløjfe i håret. Og man kunne tænke, at tøjvalget i 50-erstil var bevidst, idet denne koncert er blevet præsenteret som en del af hyldesten til jazzhistoriens store personligheder. Mindet om den svenske sangstjerne Monica Zetterlund blev allerede støvet af i Per Flys film Monica Z fra 2013, og eftermiddagens triokoncert Tribute to Monica Zetterlund blev endnu en værdig hyldest til denne store kunstner – og til Sveriges bidrag til jazzhistorien.

Rammerne kunne ikke være bedre: Bispetorvet i godt vejr, uden det uskønne telt, med god lyd og et meget talrigt publikum, der både fra afstand og tæt på havde fuldt fokus på musikken fra den smukke lille scene. De tre musikere, Jacob Christoffersen, piano, Jesper Thorn, bas og Cathrine Legardh, vokal, holdt fra første strofe af Mens vi går hjem gennem byen vores opmærksomhed fanget. Cathrine Legardhs svenske diktion lød særdeles autentisk. Dette sprog, der ligesom portugisisk lyder godt, når det bliver sunget. Uanset om man forstår ordene eller ej.

I Sverige har jazzen altid haft dybere folkelige rødder end herhjemme, og mange af de store klassikere har fået svenske tekster, som Toots Thielemans' Bluesette, der er blevet til Bedåranda Sommarvals. Allerede i dette første nummer viste de to instrumentalister, hvilket stof de var gjort af med et afgrundsdybt swing og legende, overskudsagtige soli. Byrummet bidrog med ekstra lydeffekter i form af kirkeklokker og mågeskrig, til stor morskab, og den afslappede stemning steg yderligere, da Cathrine Legardhs to sorte labradorhunde fik lov at komme op i den svalende skygge på scenen.

Naturligvis måtte vi omkring Zetterlunds samarbejde med de største legender: pianisterne Bill Evans og Jan Johansson, og Legardh fortalte, at pladen med Evans, indspillet på kun fire timer inden en revyforestilling, var den eneste i hendes produktion, hun var tilfreds med. "Nu får drengene lov at strække fingrene",  lød det inden It could happen to You i en uptempo-version.

Under Värmlandsvisan, kun fremført med strøget kontrabas og stemme, var det som gik hele midtbyen i stå, og ve den, der formastede sig til at hæve stemmen. Efter dette højtidelige øjeblik fik vi den svenske version af Hit the Road Jack, Stick i väg, Jack med fællessang, og direkte videre til en version af Paul Desmonds  Take Five, hvor den obligatoriske trommesolo var erstattet af en ditto bas-, udført med stor overbevisning af den for mig helt ukendte Jesper Thorn.

Efter pausen fulgte Evans´ Waltz for Debbie, Johanssons Visa frän Utanmyra og flere musikalske perler fra den svensk/amerikanske sangbog. Hvordan slutter man sådan en koncert? Det gør man med den vemodige vise af Olle Adofsson fra 1961 Trubbel med verset:

Nu lyser ängarna av sommarns alla blommor
Nu surrar bin, och fåglar sjunger överallt
Nu stryker vinden genom trädens höga kronor
men i min trädgård är det visset, mörkt och kallt
Här är det risigt och förvuxet, fult och snårigt
och lika hopplöst trist och grått som i mitt bröst
Därute doftar det av sommarns alla dofter
Där är det sommar, men härinne är det høst.

Sørgmodige forudanelser om en sommer, der også får ende, ligesom alt andet, men en smuk afslutning på en stor koncert. Og en triumf for dette store, og dog intime spillested under Aarhus Jazz Festival 2019.



Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C