AARHUS JAZZ FESTIVAL
July 13 - 20 2024
Nostalgisk fodtur

Nostalgisk fodtur

17/7/2019 | Forfatter: Lars Borup | Fotograf: Bo Petersen
Guided tour – Aarhus and all that jazz, Bispejazz - Bispetorvet, 16/07 14:30

View photogallery from this concert


Guidet tur i jazzens krinkelkroge.



Sidste år introducerede Jazzfestivalen en ny aktivitet, guidede ture med Aarhus jazz som tema. Det viste sig at være en god idé. og det er derfor også på programmet igen i år. Igen i år er det min gode ven og kollega Carl Ancher Pedersen, som leder turen rundt i byen. Han er en erfaren guide, der tager sig af mange byvandringer.. I år har jazzbyvandringen fået temaet 100 år med jazz i Aarhus for at passe til dette års festivaltema.

Siden idéen opstod sidste år, har jeg været nysgerrig efter at vide, hvad der sker på disse ture, og hvem der deltager i dem.  Jeg mødte op på mødestedet ved festivalens infobod på Bispetorv. Der dukkede 10 op til turen, hvilket efter min opfattelse er passende, hvis man skal høre hvad der bliver fortalt.

En hurtig snak med deltagerne viste, at de alle var blevet inspireret til at deltage ved at læse om turen på nettet og de havde alle rødder i Aarhus.

Carl Ancher er en fremragende fortæller med en omfattende viden om både festivalen og jazzen i Aarhus.  Inden turen havde forladt Bispetorvet var han i gang. Introducerede med en kort fortælling om festivalens historie og den udvikling, den har været igennem. Samtidig udpegede han alle de steder, der er i umiddelbar nærhed, som har relation til jazzens Aarhus-historie.

Så var der afgang fra torvet med første stop på det nærmeste torv, som er Store Torv, hvor der især blev fortalt om Hotel Royal. Deltagerne i turen var gode til at stille relevante spørgsmål, og det var klart, at en del havde forudgående kendskab til stederne.

Næste stop var Klostertorvet, som i mange år har været en central del af festivalen. Samtidig blev der fortalt om Abedissen og Smagløs. Café Smagløs er stadig aktiv på musikfronten hele året og har fra i år overtaget ansvaret for festivalens aktiviteter på torvet.

Herfra gik turen rundt om hjørnet til Klostergade og et længere stop med beretninger om Tagskægget, Det Lille Skæg og Tveskæg. Det blev til mange anekdoter, og guiden Carl Ancher kunne fortælle, at han i fortiden havde tilbragt megen tid der. Lidt kuriøst var det, at hverken han eller deltagerne var helt sikre på, hvor der var indgang til Tagskægget i gamle dage – selvom de havde været der mange gange.

Her forlod jeg turen. Endnu en musikopgave kaldte på mig, og de mange anekdoter om fortidens udsvævende liv i jazzmiljøet havde også inspireret til en kold øl.

Men jeg nåede at få et godt indtryk af en fin aktivitet i jazzfestivalen.

Sidste chance for at prøve en guidet tur er på fredag kl. 14.30.  Der står, den er på engelsk, men alt efter deltagersammensætningen foregår den måske på dansk.



Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C