13. - 20. juli 2024
Bliv klog på jazz
10/6/2024 |
Forfatter: Rikke Engsig Nielsen | Fotograf: Bo Petersen
Årets festival byder ikke kun på fantastiske koncertoplevelser. Den giver dig også mulighed for at blive klogere på jazzens verden med spændende foredrag, film og workshops. Læs mere her
Til Aarhus Jazz Festival 2024 kan du komme til forskellige arrangemen-
ter og kurser, som gør dig klogere på jazzens verden. I år kan du
udover at opleve skønne koncerter med jazzkunstnere også komme med bag facaden – og få en større forståelse for jazzens historie, kultur og arbejdet med jazz.
Du kan blandt andet opleve et foredrag i Musikhuset Aarhus med jazzskribent Niels Christensen. Han vil føre os gennem historien bag ‘Jazz på Svenska’ fra 1964, som er én af de mest populære jazzpla-
der i Skandinavien nogensinde. Her kan du høre om pianisten Jan Johanssons alt for korte liv og om hans musikalske univers. Du kan desuden opleve to anerkendte svenske jazzmusikere, Jan Lundgren og Hans Backenroth, fortolke albummet ved en live koncert i Musikhuset.
Festivalen byder også på dokumentarfilmen ‘Stemmer i jazzen’, som giver dig et intimt indblik i tre danske komponister og jazzmusikeres liv og arbejde. Filmen portrætterer Christina Dahl, Benita Haastrup og Kathrine Windfeld og
hylder ikke kun deres talent, men også jazzens evne til at forbinde mennesker på tværs af kulturer.
Hvis du ønsker en hands-on oplevelse, tilbyder FOF Aarhus forskellige musikkurser under deres Jazz Me Up!-program. Her inviteres du til intensive guitar-, saxofon-, klaver- og sangkurser, hvor du kan dykke ned i jazzens former. FOF præsenterer også en liveudgave af podcasten JazzKonversationer, hvor Fredrik Lundin og Jens Rasmussen taler om nogle
af de nyere jazz strømninger, som pladeselskabet ECM har repræsenteret.
Se flere reportager her >
Flere fotogallerier her >