AARHUS JAZZ FESTIVAL
11. - 20. juli 2025
Norah Jones spiller på Aarhus Jazz Festival 2025

Norah Jones spiller på Aarhus Jazz Festival 2025

17/2/2025 | Forfatter:


Vi kan nu løfte sløret for et af de helt store navne til årets jazzfestival. Den Grammy-vindende sangerinde, sangskriver og pianist Norah Jones kommer til Danmark og giver koncert i Musikhuset under Aarhus Jazz Festival 2025


Norah Jones bragede igennem på den internationale musikscene med debuten Come Away With Me og er aktuel med sit nye album Visions fra 2024. Det er Norah Jones' niende album og sikrede hende prisen for Best Traditional Pop Vocal Album til årets GRAMMY-uddeling.

Globalt fænomen
Siden debuten i 2000 med hitsinglen Come Away With Me og album med samme titel, er Norah Jones blevet til et globalt fænomen med over 53 millioner solgte album, 10 milliarder streams, en Billboard-kåring som en af de bedste jazzkunstnere i 2000’erne, og intet mindre 10 GRAMMY awards. I 2022 lancerede hun podcasten Norah Jones Is Playing Along.

Nu tager hun sit nye, prisvindende album med på turné, som blandt andet bringer hende til Brasilien, Tyskland, København og altså også Musikhuset i Aarhus. Glæd dig til en aften i suverænt selskab med Norah Jones’ blide og smukke hybrid af pop, jazz, rock soul, folk og country.

Koncerten med Norah Jones er den 11. juli

KØB BILLET PÅ MUSIKHUSETS HJEMMESIDE 



Se flere reportager her >

Flere fotogallerier her >

Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C