Smagsprøver på jazzens fremtid

16/7/2017 | Forfatter: Rasmus Espersen | Fotograf: Hreinn Gudlaugsson/Poul Nyholm
Lars Fiil Frit Fald + Significant Time - 12 Points (1), Atlas, 16/07 16:00

View photogallery from this concert

Søndag eftermiddag åbnede Atlas dørene for 11. udgave af den irske tredagsfestival 12 Points, der har for vane at besøge de europæiske kulturhovedstæder.

At det er en prominent festival, der er blevet lokket til Aarhus Jazz Festival, understreges af det store fremmøde af fotografer, skribenter og radiokanalen P8 Jazz, der sender live.

Fra søndag til tirsdag afvikles i alt 12 koncerter med 12 forskellige kunstnere fra 12 forskellige europæiske lande. Disse er udvalgt ud fra mere end 500 håbefulde ansøgere. I år markeres hundredåret for den første jazzindspilning, og kriteriet for at komme med i 12 Points-programmet har været, at man markerer en retning for, hvor jazzen nu er på vej hen, når der tages hul på det næste århundrede.

At dømme ud fra eftermiddagens to koncerter går jazzen en spændende fremtid i møde.

Lars Fiil Frit Fald
Festivalens danske islæt, trioen Lars Fiil Frit Fald, havde fået æren af at åbne 12 Points. Der var nu ikke meget frit fald over trioen, de faldt nemlig ikke på noget tidspunkt igennem.

Tog de nogen steder hen, så tog de af sted sammen, og publikum blev taget med. Men det meste af tiden befandt trioen sig nu på kanten af afgrunden, stirrende lige ned i dybet.

Koncerten startede så ildevarslende ud med nummeret Frit Fald, at man sad på kanten af de til lejligheden opstillede stole. Dybet ændrede dog karakter til at indeholde og indgyde håb imod slutningen af koncerten med numrene First Song for Fred og Something About Everything.

Imellem disse to yderpunkter fik vi numrene Who Are You?, hvor Bjørn Heebøls karavaneagtige trommerytme dannede bund for Lis Raabjerg Kruses fremragende forsøg på at besvare dette spørgsmål med saxofon og den dualistiske nayfløjte, der både kunne hyle og levere en dyb bas. Og Statisk Uro, hvor Fiil formåede at få sit piano til at lyde, som blev det spillet baglæns, og Kruse brugte et lille bækken som dæmper og vibrator i sin saxofon. På en bund af Heebøls piskende trommespil og konstant forandrende trommesæt fangede disse lyde virkelig fornemmelsen af statisk uro.

Lars Fiil Frit Fald besad en forbløffende evne til på nogle tidspunkter at spille så synkront, at det ikke var til at skelne instrumenterne fra hinanden, og andre gange så tilpas asynkront og dystopisk harmonisk, at man ikke kunne begribe, at der blot stod tre på scenen, hvis man lukkede øjnene. Det var et meget spændende bekendtskab og en stærk åbning.

Significant Time
Eftermiddagens andet navn var den norske sekstet Significant Time. De udviste høj teknisk klasse, men de ville nogle gange lige rigeligt på en gang, hvorfor de var allerbedst, når de var simple.

Sangerinden Signe Irene Time og gæsteblæserne Hayden Powell og André Roligheten var ikke altid tunet helt ind på hinanden, hvilket gav noget disharmoni på blandt andet åbningsnummeret Ravel Blues.

Så var det straks bedre på The Rainbow Pony’s Significant Easter Song, hvor Time og pianist Øyvind Dale var helt i sync, da de spillede over for de to blæsere. Dette samarbejde gik igen på den blændende Spending Time With You Is Okay, hvor Time og Dale sang og spillede i flot harmoni under den fremragende intro og outro. På Biker’s Club/Pepsi Max tog Roligheten saxofonsoloen til nye højder med sin vilde vibrato og forrygende fingerspil.

Significant Time sluttede af på toppen med Nickels and Dimes, hvor Time fandt ordene og sin lækre engelske accent frem, og orkesteret swingede røven ud af bukserne.

Niveauet var tårnhøjt, og selvom organisationen var svingende, afsluttede Significant Time en rigtig spændende eftermiddag på 12 Points.

Festivalen er heldigvis kun lige gået i gang, så der skulle være rig mulighed for flere store oplevelser i de kommende dage.