AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Aarhus Jazz Festival søger videoer fra guitarister

Aarhus Jazz Festival søger videoer fra guitarister

7/5/2018 | Forfatter:


Skal du være med i stort virtuelt guitarorkester i koncertforestillingen Guitar VS Guitar?


 

Aarhus Jazz Festival søger videoer fra guitarister. De skal indgå som en del af et større virtuelt guitarorkester i koncertforestillingen Guitar VS Guitar feat. jazzguitarist Uffe Steen, klassisk guitarist Frederik Munk Larsen og videokunstner Jens Mønsted. Dele af de mange videoer klippes sammen af Jens Mønsted til et stort samlet videoorkester af forskellige guitarister.

Se mere om koncerten HER 


HVIS DU VIL VÆRE MED...


MATERIALE. Indsend en videooptagelse af én eller flere af følgende:

1) Spil gentagen rytme/rytmisk figur. Du bestemmer selv toner/akkorder. Varighed 10-20 sekunder.

2) Spil en lille melodi. Du bestemmer selv hvilken - og om den er komponeret eller improviseret. Varighed 10-20 sekunder.

3) Spil én lyd på guitaren. Varighed max. 10. sekunder.

OPTAG din guitar og dig på video med din computer eller smartphone. Alle guitartyper kan bruges.

INDSEND videofilen til: gorm@jazzfest.dk. Brug wetransfer.com til at sende videoen, som beskrevet nedenfor. 

1. Gå til wetransfer.com og vælg wetransfer free

2. Tilføj dine videofiler (må ikke overstige 2 GB per sending)

3. Vælg 'email til': gorm@jazzfest.dk og 'email fra': din email

4. Skriv navn, adresse og tlf nr. i beskeden. Anfør også hvis du IKKE ønsker at blive krediteret med dit fulde navn ifm projektet.


DEADLINE: videomateriale indsendes senest mandag 18. juni (men gerne før)

Ved medvirken i projektet giver du Aarhus Jazz Festival tilladelse til at anvende videomaterialet uden beregning i redigeret form som en del af det virtuelle guitarorkester i koncertforestillingen Guitar VS Guitar. Dette gælder også fremtidige opførelser af dette produkt. 



Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C