AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Jazz på toppen

Jazz på toppen

15/7/2018 | Forfatter: Kenth Kjeldgård Nielsen | Fotograf: Albert O. Meier
Uffe Steen & Peter Vuust , Salling ROOFTOP, 14/07 12:00

Se fotogalleri fra koncerten


Friluftsjazz i sommervarmen.


 

Dagen begyndte overskyet. Det var som udgangspunkt ikke en af de sommerdage, vi allerede havde haft så mange af. Men ikke desto mindre indfandt publikum sig på dette ny spillested – Salling ROOFTOP. Det ligger midt i byen, på toppen af stormagasinet Salling, hvor man sidste år fandt på at  udnytte tagarealerne til publikum. Udsigtspunketer, relax-områder og i denne sammEnhæng ikke mindst "amfiscene".

Og det var dennne amfiscenes gæster der tog imod Uffe Steen (guitar) og Peter Vuust (bas). Allerede under lydprøven  høstede de applaus, hvortil Steen proklamerede, at det altså kun var lydprøve ... selve koncerten er om lidt. Jamen så er standarden da høj.

Og det var den. De to fantastiske musikere tog os publikummer med på en tur gennem både jazzstandarder og egne kompositioner. Stilen var den tilbagelænede, afslappede instrumentale jazz. Udsat for netop guitar og bas. Og selv om Uffe Steen proklamerede, at jazz jo egentlig var saxofonernes musik, afholdt det ikke de to herrer fra at give numre af f.eks. Ornette Coleman.

Der blev også plads til numre fra hhv. Uffe Steens' og Peter Vuusts egen hånd. Fra Steen fik vi nummeret Etta. Ifølge ham selv et nummer skrevet som hyldest til nu desværre afdøde Etta Cameron. Kvinden, der om nogen har været med til at sætte gospelmusikken på det danske musikalske landkort. Det var da også et instrumentalnummer, der swingede i sin egen stil, ikke upåvirket af gospel og soul.

Uffe Steen er en fantastisk guitarist. Uanset om han spiller jazzstandarder eller andre kompositioner ligger der konstant en snert af blues i hans guitarspil. Eminent og fornemt. Peter Vuust er ligeledes en emninent musiker, der håndtererer bassen formfuldendt og smidigt. Han kan sit instrument.

Alt i alt var denne middagsoplevelse på Salling ROOOFTOP en succes. Skyerne spredte sig, og solen slog igennem kl. 12, da musiken gik på. Et talstærkt publikum nød den forholdsvis afdæmpede jazz og lod sig imponere over de to musikeres formåen, hvilket applauserne vidnede om.

Jo, det var en god middagsstund, og stedet fungerde optimalt til denne type arrangement. Især når vejret var så meget med os, som tilfældet var.

 



Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C