AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Familien Sørensen indtog Klostertorvet

Familien Sørensen indtog Klostertorvet

17/7/2018 | Forfatter: Lars Borup | Fotograf: Henning Espersen
Organic 3, Klostertorvet, 16/07 17:00

Se fotogalleri fra koncerten


Flere grene af den nordjyske jazzklan Sørensen sørgede for mandagens torvemusik.


 

Familien Sørensen havde mandag overtaget jazzen på Klostertorvet. Først spillede Aloft Quartet med Jakob Sørensen. Pianisten i kvartetten, Rasmus Sørensen er bror til trompetisten Jakob Sørensen, som var med på holdet ved denne lejlighed.

De to brødre kommer fra Sæby og er begge blevet kåret som årets nordjyske jazznavn. Jakob Sørensen har været på banen i flere år og udgivet flere album med egne kompositioner. I dag er han bosat i København og deler jazzlivet med et job i Søværnets Tambourkorps. Broderen Rasmus er også flyttet til København og har på rekordtid markeret sig i den bedre del af den danske jazzscene. I august drager han til New York. Her har han fået mulighed for at studere på Manhattan School of Music, hvor han har fået et stipendium til ophold og uddannelse.

Senere samme dag kom endnu en nordjysk Sørensen på scenen på Klostertorvet. Det var organisten Niels Ole Sørensen og han trio Organic 3. Niels Ole Sørensen er i familie med Jakob og Rasmus. De to brødres far er Niels Oles fætter. 

Niels Ole Sørensen er en meget flittigt benyttet organist. Ved siden af dette er han også formand for festivalen Jazzy Days i Tversted som hvert år i uge 42 samler niogle af de bedste musikere fra dansk jazz. Niels Ole Sørensen fik i 2015 P8-Jazzprisen for sin indsats som formand for festivalen i Tversted.



Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C