AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024

OPEN CALL: Vil du være en del af Aarhus Jazz Festivals bestyrelse?

9/5/2023 | Forfatter:



Aarhus Jazz Festival ønsker at udvide bestyrelsen i løbet af 2023 og inviterer derfor interesserede til at indstille sig selv eller prikke andre relevante kandidater på skulderen. Der søges 1-2 nye medlemmer, der skal supplere den siddende bestyrelse i det strategiske arbejde med festivalen i tæt samarbejde med sekretariatet. 

Hvem er du?

Bestyrelsen søger 1-2 kandidater med erfaringer og viden indenfor et eller flere af følgende områder:

- (Lokal) politisk indsigt og erfaring med at arbejde med politisk styrede organisationer og lokalpolitiske instanser. 

- Kommunikation

- Publikumsudvikling- og data og/eller evaluering

- Fundraising

- Frivillighed

Særlig viden om jazz er ikke et krav, blot du har lyst til og mod på at være med til at udvikle Aarhus Jazz Festival som en ambitiøs kulturfestival, der formidler jazz i alle genrens afkroge for hele Aarhus. Det er en fordel at have interesse for kulturlivet lokalt såvel som nationalt. 

Deadline for indstilling er fredag d. 2. juni 2023.
Søg via dette link.

Indstillinger behandles på bestyrelsesmøde d. 9. juni 2023, hvorefter kandidaterne får svar.

Alle interesserede kan indstille sig selv, og vi opfordrer alle, uagtet køn, alder, etnicitet, nationalitet, social baggrund, seksuel orientering, handicap og religiøst eller politisk ståsted til at søge en af pladserne.

Hvad kan du forvente?


Pt. er bestyrelsesarbejdet i Aarhus Jazz Festival ulønnet, men med udsigt til potentielt at kunne aflønne medlemmerne for hvert bestyrelsesmøde med et beskedent beløb. 

Hvem er vi?

Nanna Strandberg, bestyrelsesleder
Nannastrandberg@gmail.com / 61784093

Nikolaj Bugge / vicebestyrelsesleder
Bugge.nikolaj@gmail.com / 40556123

 



Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C