Aarhus Jazz Festvial 2023
  • English
  • Koncerter
  • Nyheder
  • JazzLive Blog
    • - Jazzlive blogindlæg
    • - Mød skribenterne
    • - JazzLive fotogalleri
    • - Mød fotograferne
  • Billeder
  • Information
    • - Kontakt
    • - Presse
    • - Billetsalg
    • - Bliv medlem
    • - Kort over spillesteder
    • - Merchandise
    • - Sponsorer og fonde
    • - Historie og arkiv
    • - Kommende festivaler
    • - Persondatapolitik
Aarhus Jazz Festival (+45) 28 60 47 91
info@jazzfest.dk
tlf: (+45) 28 60 47 91
info@jazzfest.dk
8. - 15. juli 2023
  • Facebook
  • Instagram
  • Youtube
  • English
Effe
Aarhus Jazz Festival 2023 Aarhus Jazz Festival 2023
  • Koncerter
  • Nyheder
  • JazzLive Blog
    • JazzLive blogindlæg
    • JazzLive fotogalleri
    • Mød skribenterne
    • Mød fotograferne
  • Billeder
  • Information
    • Kontakt
    • Presse
    • Billetsalg
    • Bliv medlem
    • Kort over spillesteder
    • Merchandise
    • Sponsorer og fonde
    • Historie og arkiv
    • Kommende festivaler
    • Persondatapolitik
 

Aarhus Jazz Festival 2022 var et festfyrværkeri af musikoplevelser

mandag 18. juli 2022 Nuggi

Del
Aarhus Jazz Festival 2022 var et festfyrværkeri af musikoplevelser
Aarhus Jazz Festival 2022 var et festfyrværkeri af musikoplevelser Så er de sidste sprøde toner klinget ud på Aarhus Jazz Festival 2022. Festivalen var i år tilbage i topform efter de sidste års lidt mindre udgaver. Internationale navne optrådte på festivalen og jazzen spredte sig ud i hver en krog af byen. Nu søger vi kandidater til Aarhus Jazz Talent Pris 2022

 

Som noget nyt var der i år en lang række pop-up koncerter rundt omkring i byen under Aarhus Jazz Festival 2022. Hen over fire dage spillede fem duoer over 20 små pop-up koncerter. Her mødte de byen og gav forbipasserende en uventet musikalsk oplevelse. Selv i letbanen havde Aarhus Jazz Festival som de første nogensinde fået lov til at spille live-musik i togene. Lørdag startede festivalen ud med den traditionsrige Street Parade ved Musikhuset, mens andre musikere spillede på Ingerslevs Boulevard. Musikerne og de frivillige, der fulgte dem, oplevede overvældende positive møder overalt, hvor de kom frem. Festivalen bød i løbet af ugen også på udendørs jazz på bl.a. Klostertorvet, Flemming Bamse Jørgensens Plads, Salling Rooftop og i Musikhusparken

Jazz fra hele verden og i hele byen

Den internationale jazz kunne opleves flere steder under årets festival, eksempelvis Eliane Elias, Melody Gardot og Lee Ritenour i Musikhuset, Jonathan Kreisberg hos Jazzselskabet Aarhus, Westergaard/Dell/Lillinger hos Erlings Jazz- & Ølbar og den argentinske Martin Sued, som er en virtuos på virbandoneon, hos Bazarjazz. Den amerikanske saxofonist Jerry Bergonzi kunne opleves flere forskellige steder i byen i løbet af festivalen og på Dokk1 var der i år et endnu mere omfattende program med store musikalske navne som Josh Nelson og Enrico Pieranunzi. Jazztonerne lød i hele byen fra Gellerup til Hasselager, i Sydhavnen og på vandet med Jazzboat MS Dagmar, på gader og stræder og hos et væld af store og små koncertsteder.

Musikhuset swingede med fyldte sæder

Nogle af de faste arrangører i Aarhus Jazz Festival er Musikhuset og Aarhus Jazz Orchestra. I år gik de sammen om et helt nyt koncept med den sigende overskrift Musikhuset Swinger. Programmet her afløste de fire dage, som Aarhus Jazz Orchestra tidligere år ellers har holdt under overskriften ‘Ridehuset Swinger’, fordi Ridehuset for tiden er lukket for arrangementer af den kaliber, mens kunstmuseet ARoS udvider. Mens Musikhuset swingede med gratis koncerter var der stuvende fuldt dagen lang både ude og inde.

Fra kunstnerisk leder i Musikhuset Jeppe Uggerhøj lyder det:

“Jeg er virkelig glad i år. Der var fulde huse på rækkerne foran alle scener hele tiden og det var fantastisk at opleve, når man havde gået med forventningens glæde til det nye samarbejde. Det gik  over al forventning.”

Inde i Musikhusets sale, kunne publikum opleve betalingskoncerter med verdensstjerner som Melody Gardot og Eliane Elias. Jeppe Uggerhøj fremhæver guitaristen Lee Ritenour og pianisten Dave Grusins koncert, som en af de helt store oplevelser. Lee Ritenour har, udover at være verdenskendt jazzguitarist, spillet med både Pink Floyd, Sting, B.B. King og Simon & Garfunkel.

Fantastiske børnekoncerter

I år var der en lang række muligheder for at tage børnene med til børnejazzkoncerter. veralt var koncerterne velbesøgte og med stemningen i top. I det særlige rum i Helsingør Theater i Den Gl. By viste Admiral Awesome, hvordan jazz og superhelte tegneserier er som skabt for hinanden. Der var koncert og live tegneserie tegne-session i salen. Samme sted tog Casper Mikkelsen og hans dejlige jazzband en næsten fuld sal med på en fan-jazz-tisk trommerejse. Også på Jazztømmerflåden i dagene med 3xGivisme Sommerfestival havde børnene en fest med blandt andet Instrumentskibet.

Vejret kom forbi og var dejligt

Hvis man har set sin vejrudsigt på DR har man kunnet følge godt med i festivalvejret over Aarhus. Vores Vejr på DR sendte nemlig to dage fra festivalen. Den ene dag fik vi en vejrmelding fra Musikhuset og vejr-anekdoter fra festivalens lange historie, mens vi den anden dag kom med DR Vejret ned i den buldrende musikalske undergrund på Share Improfestivalen i Sydhavnen. To dejlige dage for musikken i prime-time tv.

Der har desuden været medie dækning af festivalen i blandt andet P8 Jazz, TV2 Østjylland, Stiften, Jyllands Posten og Aarhus Onsdag. 

I Sydhavnen var 21 europæiske musikere samlet for hver dag at indgå i nye orkester-konstellationer. Nikolaj Bugge fra Sunship, som står bag koncerterne sammen med The Community siger: “Det har været fantastisk at opleve, hvordan både musikere og publikum kom og delte ud af kærlighed, nærvær og musik. Hele Share Improfesten har vekslet mellem intense lyttesessioner og løssluppen feststemning.” Nede i den fjerneste del af Sydhavnen oplevede de, som i resten af byen, god publikumsopbakning.

Indstil din favorit til Aarhus Jazz Talent prisen 2022 og vind selv en kæmpe æske Lego Jazz quartet

Siden 2018 har Aarhus Jazz Festival uddelt prisen Aarhus Jazz Talent, som hidtil er gået til sangerinden Karmen Rõivassepp, pianist og illustrator Simon Eskildsen, arrangørerne bag Erlings Jazz- & Ølbar og pianist Malthe Jepsen. Igen i år kan alle indtil 1. september indstille kandidater til Aarhus Jazz Talent 2022 - se mere om det HER. Udover æren vinder prismodtageren en hæderspris på 10.000 kroner sponsoreret af Aarhuus Stiftstidendes Fond, samt mulighed for en koncert. Udvælgelsen af Aarhus Jazz Talent 2022 vil blive foretaget af en kompetent jury i løbet af efteråret 2022, hvorefter prisvinderen annonceres.

Blandt alle, som indstiller kandidater til prisen, trækker Aarhus Jazz Festival lod om en æske LEGO Jazz quartet.

På sekretariatet glæder vi os allerede til at tage fat på arbejdet med næste års festival.

 

Aarhus Jazz Festival ønsker at takke alle arrangører, musikere, sponsorer, samarbejdspartnere og frivillige – uden dem var det ikke muligt at gennemføre festivalen.

Aarhus Jazz Festival modtager uvurderlig støtte af Aarhus Kommune, Statens Kunstfond, Aarhus Events, Aarhuus Stiftstidendes Fond, Stibo-Fonden, CAC Fonden, William Demant Fonden og Scandic Aarhus City.

Flere nyheder

MENU
SE ALLE BLOG INDLÆG
MØD SKRIBENTERNE
SE ALLE FOTOGALLERIER
MØD FOTOGRAFERNE

 

JazzLIVE JAZZLIVE
That' s jazz

That' s jazz

Der var ikke noget at komme efter for Jazzpolitiet, da Cool Sweetness Sextet satte et gemytligt punktum for Aarhus Jazz Festival 2022. ...

Ambient punktum for Musikhuset Swinger

Ambient punktum for Musikhuset Swinger

Efter bigbandbraget med Aarhus Jazz Orchestra i ørerne var kontrasten til KALEIIDOs minimalisme slående. ...

Sådan er Karl William også

Sådan er Karl William også

Det siges, at en god sang kendes på, at den også holder med akkompagnement af en lejrbålsguitar. Man kan udvide dette postulat til også at o...

Et dejligt møde med de kommende jazzstjerner

Et dejligt møde med de kommende jazzstjerner

Godt et par hundrede veloplagte tilhørere fik en fed koncertoplevelse med et lige så veloplagt bigband under ledelse af komponisten og DR Bi...

Veldrejet bassinjazz

Veldrejet bassinjazz

Lækker swingende jazz foran Musikhuset....

Veloplagt havnejazz

Veloplagt havnejazz

Sam & The Soulmates sprudlede ...

Flyverdenen havde nær saboteret Kreisberg

Flyverdenen havde nær saboteret Kreisberg

Hvad gør en guitarist, hvis hans instrument og udstyr ikke når frem? De afsøger hele Aarhus og finder en løsning – en halv time forsinket....

To mand i chlinch med kraftfulde 17

To mand i chlinch med kraftfulde 17

Stille duo mødte fredag stort bigband i forbindelse med Musikhuset Swinger....

Gallery JAZZLIVE GALLERI
Aarhus Jazz Festival Fotogalleri

Aarhus Jazz Festival

Fotogalleri

Aarhus Jazz Festival, Godsbanen, Skovgaardsgade 3, DK-8000 Aarhus C - 1989-2023 Persondatapolitik
  • Kontakt