AARHUS JAZZ FESTIVAL
13. - 20. juli 2024
Jazzfest i Hasselager

Jazzfest i Hasselager

8/7/2022 | Forfatter: Lars Borup


Det er langt ude – men der er jazzbus næsten til døren fra Musikhuset Aarhus


Jazzfestival i Hasselager lyder måske usædvanligt, men ikke desto mindre kan Aarhus Hostel i Hasselager tilbyde attraktive jazzkoncerter næsten hver dag under Aarhus Jazz Festival.

For at binde Hasselager sammen med midtbyen har arrangøren sørget for  en jazzbus, som kører til Aarhus Hostel op til hver koncert og retur efter koncerterne.

Aarhus Hostel byder på et spændende og hyggeligt program med musik fra flere forskellige jazzhjørner.

Der lægges ud lørdag 9. Juli med The Woo Ca Ray, et band med nogle af de bedste unge musikere fra det østjyske. De inviterer på veldrejet New Orleans-musik.

De efterfølgende dage er der blandt andet bossa, blues, swingmusik og meget andet på programmet.

Onsdag er der børnejazz med Camilla Dayani der præsenterer klassikeren Sangskattekisten.

Se hele programmet her

 



Aarhus Jazz Festival

Godsbanen, Skovgaardsgade 3

DK-8000 Aarhus C