Aarhus Jazz Festvial 2023
  • English
  • Koncerter
  • Nyheder
  • JazzLive Blog
    • - Jazzlive blogindlæg
    • - Mød skribenterne
    • - JazzLive fotogalleri
    • - Mød fotograferne
  • Billeder
  • Information
    • - Kontakt
    • - Presse
    • - Billetsalg
    • - Bliv medlem
    • - Kort over spillesteder
    • - Merchandise
    • - Sponsorer og fonde
    • - Historie og arkiv
    • - Kommende festivaler
    • - Persondatapolitik
Aarhus Jazz Festival (+45) 28 60 47 91
info@jazzfest.dk
tlf: (+45) 28 60 47 91
info@jazzfest.dk
8. - 15. juli 2023
  • Facebook
  • Instagram
  • Youtube
  • English
Effe
Aarhus Jazz Festival 2023 Aarhus Jazz Festival 2023
  • Koncerter
  • Nyheder
  • JazzLive Blog
    • JazzLive blogindlæg
    • JazzLive fotogalleri
    • Mød skribenterne
    • Mød fotograferne
  • Billeder
  • Information
    • Kontakt
    • Presse
    • Billetsalg
    • Bliv medlem
    • Kort over spillesteder
    • Merchandise
    • Sponsorer og fonde
    • Historie og arkiv
    • Kommende festivaler
    • Persondatapolitik
 

Vinderen af Aarhus Jazz Talent 2022 Viktoria Holde Søndergaard

mandag 19. december 2022 Marie Norman Nyeng

Del
Vinderen af Aarhus Jazz Talent 2022 Viktoria Holde Søndergaard
Vinderen af Aarhus Jazz Talent 2022 Viktoria Holde Søndergaard I år går Aarhus Jazz Talent Pris til en ung musiker, som er et enestående talent og musikalske forbillede, og som ovenikøbet spiller på et sjældent instrument, nemlig vibrafonen

 

Viktoria Holde Søndergaard forelskede sig som ganske ung i et instrument, som hun aldrig havde set før. Det var en vibrafon, og hun var meget hurtig til at insistere på at skifte sit klaver på værelset ud med sådan en. Nu modtager hun en af de vigtigste musikpriser i Aarhus, nemlig Aarhus Jazz Talent pris 2022 for sin udfoldelse på instrumentet. Prisen bliver uddelt på spillestedet Radar den 18. februar, hvor hun også spiller en koncert med sit band Baryl.

Viktoria Holde Søndergaard modtager Aarhus Jazz Talent pris, fordi hun har slået sit navn fast som en alsidig vibrafonist, der allerede i en ung alder har spillet med såvel garvede musikere som med ligesindede unge musikere og vist sig som en kompetent komponist og instrumentalist i mange forskellige sammenhænge. Hun har blandt andet spillet sammen med Marilyn Mazur, Jakob Buchanan og Cesar Joaniquet.

Et jazzinstrument med metal og strøm

Man ser ikke så ofte vibrafoner på de danske musikscener, men instrumentet har haft en gloværdig rolle i jazzmusik. Vibrafonen ligner ved første øjekast en marimba eller en xylofon - den har metaltaster og rør, der forstærker lyden. Men den har også en lille powerknap, der tænder for små roterende skiver i alle rørene under metaltasterne, så lyden vibrerer i forskellige hastigheder. På den måde har instrumentet sin helt egen karakter som sammen med den rene metalklang er blevet udgangspunktet for Viktoria Holde Søndergaards musikalske univers.

 

Priskoncert på Radar

Viktoria Holde Søndergaard modtager Aarhus Jazz Talent Pris 2022 den 18. februar 2023 kl. 19, hvor hun også  spiller  koncert med sit band Baryl på spillestedet Radar. Det er Viktoria, der komponerer bandets musik og vibrafonens muligheder har formet bandets lyd. Musikken er skrevet med fokus på at udfordre og lege med lytterens forventninger til jazzmusik. Baryl giver dig venlige og legende melodier, enkle og skæve rytmer, din hverdags pulserende liv, et øjebliks ro og eftertænksomhed. Bandet skaber tilsammen sprudlende og uforudsigelig musik

Juryens motivation for uddelingen af prisen lyder:

"Årets prismodtager er vibrafonist og komponist Viktoria Holde Søndergaard. Viktoria er et forbillede og en positiv rollemodel for andre unge musikere, idet hun viser vejen gennem sin modne og stærke musikalitet.

Hun mestrer sit sjældne og fascinerende instrument vibrafonen på en måde, hvor begreber som alder og talent bliver helt underordnede, fordi hendes måde at kommunikere i musikken på er universel og tidløs.Viktoria er ganske enkelt ovenpå, indfølende og frygtløs, når hun spiller.

Hendes grundlæggende forståelse for den gode melodi kombineret med en fintfølende klang og en råstærk rytmik kommer til udtryk, både når det foregår i stramme kompositioner og i helt frie kollektive improvisationer og i overgangen mellem det frie og det stramt planlagte.

Vi håber, at Viktoria med prisen får endnu mere opmærksomhed og får yderligere muligheder for at udvikle sit musikalske virke."

 

Og følges på "barylmusic" på Instagram og FaceBook

Viktoria påbegyndte i 2018 sin bacheloruddannelse i Rytmisk Musik og Bevægelse som hun afsluttede i 2021. Som en del af sin uddannelse studerede hun på Conservatoire National Supérieure de la Musique et de Danse de Paris, CNSMDP. 

Viktoria Holde Søndergaard har foruden sine udgivelser med Baryl også udgivet musik med bandet Odd Pocket, I Think You’re Awesome og Little Winther.

OM AARHUS JAZZ TALENT PRIS

Hvert år uddeler Aarhus Jazz Festival prisen Aarhus Jazz Talent. Den gives til en person eller et initiativ, der har gjort sig ekstraordinært bemærket og har udvist et særligt talent i sit virke for jazzmusikken i Aarhus. I år går prisen til Viktoria Søndergaard, som ud over æren og en pengepræmie på 10.000 kr. sponsoreret af Aarhuus Stiftstidendes Fond også spiller en koncert på spillestedet Radar.

Årets jury består af: 
Mads Kjær Jensen, formand for Aarhus Jazz Festivals bestyrelse.

Niels Overgaard, redaktør af jazzbloggen JazzNyt.

Camilla Dayyani, musiker og arrangør.

Andreo Michaelo Mielczarek, skribent og musikanmelder.

Martin Aagaard, booker på spillestedet Radar og medlem af Aarhus Jazz Festivals bestyrelse.

Tidligere modtagere af Aarhus Jazz Talent Pris:

Aarhus Jazz Talent 2021: Malthe Jepsen

Aarhus Jazz Talent 2020: Erlings Jazz- og Ølbar

Aarhus Jazz Talent 2019: Simon Eskildsen

Aarhus Jazz Talent 2018: Karmen Rõivassepp

Prisen er indstiftet 7. juni 2018 af Aarhus Jazz Festival i forbindelse med jazzfestivalens 30 års jubilæum og efter idé af musiker Daniel Sommer.

Billetter kan købes her

 

Flere nyheder

MENU
SE ALLE BLOG INDLÆG
MØD SKRIBENTERNE
SE ALLE FOTOGALLERIER
MØD FOTOGRAFERNE

 

JazzLIVE JAZZLIVE
That' s jazz

That' s jazz

Der var ikke noget at komme efter for Jazzpolitiet, da Cool Sweetness Sextet satte et gemytligt punktum for Aarhus Jazz Festival 2022. ...

Ambient punktum for Musikhuset Swinger

Ambient punktum for Musikhuset Swinger

Efter bigbandbraget med Aarhus Jazz Orchestra i ørerne var kontrasten til KALEIIDOs minimalisme slående. ...

Sådan er Karl William også

Sådan er Karl William også

Det siges, at en god sang kendes på, at den også holder med akkompagnement af en lejrbålsguitar. Man kan udvide dette postulat til også at o...

Et dejligt møde med de kommende jazzstjerner

Et dejligt møde med de kommende jazzstjerner

Godt et par hundrede veloplagte tilhørere fik en fed koncertoplevelse med et lige så veloplagt bigband under ledelse af komponisten og DR Bi...

Veldrejet bassinjazz

Veldrejet bassinjazz

Lækker swingende jazz foran Musikhuset....

Veloplagt havnejazz

Veloplagt havnejazz

Sam & The Soulmates sprudlede ...

Flyverdenen havde nær saboteret Kreisberg

Flyverdenen havde nær saboteret Kreisberg

Hvad gør en guitarist, hvis hans instrument og udstyr ikke når frem? De afsøger hele Aarhus og finder en løsning – en halv time forsinket....

To mand i chlinch med kraftfulde 17

To mand i chlinch med kraftfulde 17

Stille duo mødte fredag stort bigband i forbindelse med Musikhuset Swinger....

Gallery JAZZLIVE GALLERI
Aarhus Jazz Festival Fotogalleri

Aarhus Jazz Festival

Fotogalleri

Aarhus Jazz Festival, Godsbanen, Skovgaardsgade 3, DK-8000 Aarhus C - 1989-2023 Persondatapolitik
  • Kontakt